Stegosaurus skrev: ↑11. maj 2024, 16:43
Hovedet skrev: ↑11. maj 2024, 16:30
Klaus skrev: ↑11. maj 2024, 16:19
Hovedet skrev: ↑11. maj 2024, 16:10
Alpa Chino skrev: ↑11. maj 2024, 16:02
At De Boer har stået har været den største skandale.
Åh, dén disposition skriver sig såmænd blot ind i en uendelig lang perlerække af absurditeter. Denne sæson kunne have været forfattet af Monty Python.
Vi står i afgrundsdyb taknemmelighedsgæld til fodboldguderne. Først og fremmest skal vi huske at takke dem for, at denne sæson ikke begyndte midt i oktober, hvor det lurende forfald bed sig endegyldigt fast.
Helt enig .. Det har været en perlerække af helt uforståelige dispositioner omend målmandsskiftet nok er det største. Men der er godt nok brug for en større udrensning... Vores hold er lige nu i den dårligste forfatning i årevis... Elendig ledelse på og udenfor banen....
Og hvilken bedre måde at fejre 10 års - dagen for mesterskabet i 2014
-
Jeg er oprigtigt bekymret for det mentale velbefindende hos de sportsligt ansvarlige i AaB. Hvad har de set i efterårets sidste 6 kampe? Og hvilke kampe har de overværet på Aalborg Stadion i samme efterår efter Horsens og Fredericia? Og ikke mindst: Hvad har de brugt over 3 ½ måneds vinterpause på? Finpudsning af presspil og videreudvikling af de taktiske oplæg mod bundhold i Aalborg?
Nå, på dette tidspunkt i morgen kan vi lade champagnepropperne springe, hvis Kolding tager point fra Fredericia. Ellers venter oprykningsfinale nr. 10 mod Fredericia i Aalborg i næste weekend.
Der er lagt op til verdenshistoriens mest syrede oprykningsfest
De? Du mener Hiljemark? Vores ikke-foretrukne træner otte i træk. Hvad end hans mål var, er det ikke lykkedes.
Jamen, havde du spurgt mig om Hiljemark efter de første 6 runder i denne sæson, havde jeg intet at indvende mod ham. Ganske vist trak den triste afslutning på forrige sæson lidt ned, men jeg syntes, at han efter de svære omstændigheder leverede en glimrende indsats, da han trådte til ved nedrykningsslutspillets start. Vi skal også huske, at vi midt i den bøvlede nedrykningsstrid samtidig præsterede at spille os i finalen i pokalen, og at AaB utvivlsomt led under tabet af både Sousa og Kristoffer Pallesen.
Jeg var vild med den ambitiøse indstilling, der blev lagt for dagen i de to pokalsemifinaler mod Silkeborg - hvoraf vi jo vandt den ene med 4-1 i Aalborg trods et hurtigt Silkeborgmål. Vores skadesplagede hold tabte ganske vist 0-1 til FCK i finalen i Parken. Det var ikke som sådan ufortjent; men jeg bemærkede, at vi også i den kamp dominerede på samtlige parametre: boldbesiddelse, forsøg på mål, skud inden for målrammen, hjørnespark.
Og ovenstående var i øvrigt tilfældet i hele 17 af de 20 kampe, vi i alt spillede i foråret 2023, inklusive de 5 pokalkampe mod Superligaholdene Viborg, Silkeborg og FCK. Tendensen var allerede tydelig under de sidste kampe med Erik Hamrén, hvor vi var pivhamrende uheldige med ikke at vinde over både FCM og Randers og med ikke at få point i premieren mod AGF. Vi slap i alt seks mål i forårets første syv kampe mod AGF, FCK ude, FCM hjemme, OB ude, Randers hjemme samt pokalkampene mod Viborg ude og hjemme. Kun OB formåede at score 2 gange mod AaB.
"Presspil" og forrykt pindsvineageren hørte fremtiden og markant svagere modstandere til!
Vi tabte de sidste tre kampe i nedrykningsspillet knebent. Men det kan ikke skjule, at AaB reelt var et hold, der - hvis turneringen var begyndt i foråret - aldrig var kommet i nedrykningsfare og havde været et glimrende bud på et slutspilshold (som vi jo var året før med en trup, der undtagen keeperen utvivlsomt var svagere end den i fjor).
Og i dén ånd lagde vi fra land i 1. division. Melker Widell viste sig fra første færd at være en fuldgod erstatning for Ivar Fossum, og ellers var truppen mere eller mindre intakt, ser man bort fra, at Sousa ikke var helt i omdrejninger efter sin skade, og at den i sidste sæson ganske glimrende Bakiz blev skadet i premieren.
Uden at vi spillede specielt godt var der ingen tvivl om, at vi ville besejre B 93 klart. Det var sort uheld, at vi ikke besejrede Horsens mere end 1-0. Vi spillede ligeså decideret fremragende i knap en halv time i den efterfølgende hjemmekamp mod Fredericia, der var heldige med kun at være et mål bagud. At vi endte med at vinde 4-0 var ganske vist misvisende, da Fredericia derpå kom langt bedre med i kampen. Ikke desto mindre skulle vi altså igennem 2½ kamp, førend modstanderen formåede at tilspille sig en reel chance. Og efter de første tre kampe havde vi haft absurd høje 29 afslutninger inden for modstanderens målramme!
Hvornår begyndte al den absurde fokus på vores forsvar? Hvornår var det lige, at Posavec begyndte at spille hovedrolle i kamptråde?
Efter de første fem kampe havde vi sluppet to mål ind, hvoraf det ene var et uheldigt selvmål og det andet det tilfældige resultat af modstanderens eneste angreb i hele kampen. Derudover havde Fredericia haft et skud på vores overligger. Ingen havde vel forventet, at der ikke ville blive scoret mod os i hele sæsonen, og at modstanderne ikke hist og pist ville strikke et angreb sammen og komme til sporadiske hjørnespark og indlæg? 1. division er på ingen måde en walkover; heller ikke for et hold, der kunne være vadet direkte ind i Superligaen, som om intet var hændt.
Tager man de første 6 runder, gik alt i grunden efter planen. Ser man bort fra den fuldstændigt mislykkede hjemmekamp mod Næstveds skadesdecimerede bundhold. Og det var hér, at alle mærkværdighederne tog deres begyndelse. Vi har nemlig ikke spillet blot én overbevisende kamp i Aalborg siden, og efter de to glimrende udebanekampe mod Vendsyssel og Horsens omkring 1. oktober, forsvandt for stedse det forklædte Superligahold; både spillemæssigt og mentalt.
Det giver ingen mening længere at tale om, hvordan vi vil begå os i Superligaen, for det AaB-hold, der har manifesteret sig det sidste halve års tid ville få voldsomt besvær med at nå oprykningsslutspillet i 1. division.