Det er decideret forkert at enhver kunne købe AaB såfremt buddet er stort nok. Der er både regler i det danske fodbold forbund, der forhindre flere af de ting der er sket historisk med f.eks. esbjerg og fremad amager, og der er også lokale stemmer der har en betydning for hvordan AaB kan køres både som forretning og professionel sportsklub. Det omfatter både lokale investorer som AaB er afhængige af, koryfæer og fans.larsdahl skrev: ↑29. feb 2024, 19:48AaB er et aktieselskab, som man bare kan købe og lege med, hvis man vil give penge nok til at de nuværende ejere vil sælge. Sådan har det været i mange år. AaB og vi fans har intet at skulle sige i den sammenhæng. Hvis en kapitalfond i morgen køber AaB med et mål om at sælge alle aktiver (spillere, bygninger osv) for derefter at erklære de sørgelige rester konkurs, så er den eneste måde at forhindre det, at komme med et højere købsbud inden ejerskiftet finder sted.bonanza skrev: ↑29. feb 2024, 15:39Det er en skændsel at folk herinde undskylder det latterligt useriøse billede der males af AaB ud af til med "at det når ud til mange".
Det er 3 tilfældige minecraft spillere som tilfældigvis har en tysk følgerskare, der udtaler at AaB er deres klub og at det er ligesom at spille Fifa eller Manager IRL. Det er så parkeret, at udefrakommende pisser op og ned på fans af en klub der har eksisteret siden 1885 og på den måde hæver sig over klubben ved at gøre det til en genstand man bare kan købe og lege med. Det tror jeg vi er flere om at bestemme i sidste ende. Man kunne have valgt en mere ydmyg tilgang eller nogle mere passende profiler til at repræsentere klubben, fremfor en flok internet gøglere for hvem alt handler om status og penge. AaB er mere end det.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor tonen er blevet så skinger. Hvor i videoen, synes du, at der bliver pisset på AaB og os fans? Jeg kan simpelthen ikke se det. Det er korrekt, at der er en uheldig udtalelse om at spille football manager, men det er én sætning i en video på 45 min. Når jeg ser videoen, ser jeg en glad ung mand, der er begejstret for at få all-access pass og kunne kigge ind bag kulisserne i en professionel fodboldklub. Jeg hører ham udelukkende udtale sig positivt om AaB, AaBs fans, Aalborg og de ting han oplever heroppe. At du så samtidig tyer til at kalde en person, der lever af at lave stadionvideoer for “tre minecraftspillere”, får din kritik til at virke enormt useriøs. Har du overhovedet set videoen?
AaB har over de seneste 25 år haft et samlet underskud på 255 mio kr. For at kunne opretholde det nuværende sportslige setup, har vi altså brug for at investorer poster gennemsnitligt lidt over 10 mio kr årligt i AaB. Penge som investorerne ikke får igen med mindre AaB begynder at drive forretning langt bedre end de har gjort hidtil.
Som det ser ud lige nu, vil AaB have store problemer med at fortsætte driften af en professionel fodboldklub, hvis hysteriske fans skræmmer eventuelle investorer væk. Det er de sørgelige kendsgerninger for AaB. For første gang i lang tid virker vi til at have fået nogle ejere, som vil gøre op med de evige underskud og gøre AaB til en profitabel virksomhed, der kan vokse i stedet for at stå i stampe som de seneste mange år. Gør de det for AaBs skyld, selvfølgelig ikke. De gør det for at tjene penge, men de virker meget mere vidende om fodbold og respektfulde overfor AaBs historie og kultur i forhold til de ejere man har set i eksempelvis Fremad Amager, Esbjerg og Vejle.
Jeg så gerne, at vi havde en 50+1 regel i Danmark, men det løb er nok desværre kørt. Det er i hvert fald svært at se at B1903 og KBs amatørafdelinger skulle kunne finde 500 mio kr til at købe halvdelen af FCK. DBU bør bestemt gøre noget for at sikre at fodboldklubberne ikke bliver opkøbt af useriøse investorer eller investorer, der ikke har til hensigt at drive klubben videre, men jeg har svært ved at se præcis hvad man skal gøre.
Jeg har det fint med, at AaB på marketingfronten repræsenteres på nye måder og mere internationalt end lokalt. Det er bare utroligt vigtigt at det gøres med ydmyghed og med respekt for byen, klubben og interessenterne. Taber man på nogen måde noget af den støtte, så vil man ikke lykkedes med at skabe en god forretning, et konkurrencedygtigt fodboldhold, et akademi med stort potentiale eller bare generelt en interessant profil. Det positive er, at der foregår en dialog når der gøres udtryk for en bekymring. Den pågældende bekymring bunder i den forståelse af AaB og Aalborg der gives udtryk for i videoen. Man kan ikke bare flyve folk ind, give dem en rundvisning og så lade dem tegne et billede af AaB som sendes ud igennem forholdsvis massive kanaler. Det der sendes bør tænkes bedre igennem en anden gang.