Så er tiden atter kommet til, at vi skal til at kåre den person, vi synes har betydet mest for AaB's Superligahold igennem sæsonen 2009/2010.
Som de tidligere år er det AaB Support Club, der står bag afstemningen. Det er muligt at stemme både online via dette link:
http://stadig.dk/ASC/Afstemning/votes.aspog ved at indsende kuponen i det nummer af Supporteren, som snart er på gaden.
Alle medlemmer af ASC har selvfølgelig stemmeret. For at undgå snyd skal du registreres med dit medlemsnummer, så hav det parat, når du skal stemme. Vær i øvrigt opmærksom på, at du "kun" kan deltage én gang i afstemningen - hvis du forsøger flere gange vil alle dine stemmer blive sorteret fra! Stemmerne skal være os i hænde senest
torsdag den 8. juli 2010.
Og hvem er det så der skal være Sæsonens AaB'er? Skal det være det være Kjetil Wæhler med de kompromisløse og frygtløse taklinger, eller Duracell-kaninen Louay Chanko med de gode frispark, eller er det en helt tredje, der skal have æren af blive kåret til Sæsonens AaB'er 2009/2010?
Alle der deltager i afstemningen deltager automatisk i konkurrencen om at vinde en Adidas spillertrøje med tryk efter eget valg. Sæsonens AaB'er skriver naturligvis en personlig hilsen på trøjen, ligesom vinderen af trøjen får mulighed for at komme med ind på Aalborg Stadion og personligt overrække det synlige bevis på titlen til spilleren.
Som afslutning på kåringen af Sæsonens AaB'er 2009/2010, skal vinderen ud og spise en middag med Sæsonens AaB'er - naturligvis på ASC's regning.
Hvem der får flest stemmer, og dermed løber med titlen som Sæsonens AaB'er 2009/2010, og hvem der bliver udtrukket som vindere af spilletrøjen og middagen, bliver afsløret ved den første hjemmekamp i den nye sæson.
Mvh
AaB Support Club
Aktivitetsudvalget 