Vi kommer aldrig til at finde en afløser for Würtz. Det skal vi heller ikke.
Vi kan ikke tænke på holdets spillestil som helt fastlåst. Vi kan ikke erstatte spillere 1-1, og så bare spille videre uden justeringer.
Det vej vi er trådt ind på, betyder at vi er nødt til at fylde en del af pladserne op, enten med spillere udefra, der af en eller anden grund ikke har forløst deres fulde potentiale andetsteds, eller med egne ungdomsspillere. Den slags profiler vi skal erstatte når spillere som Kusk, Thomsen, Dalsgaard og Würtz forsvinder, løber ikke bare frit omkring, til beløb vi kan og skal være med på.
Når Würtz en dag holder op, skal der selvfølgelig en ny spiller ind på hans plads, men den spiller kan ikke forventes at overtage hans rolle eller alle de opgaver han har haft hidtil. Hans ansvar og opgaver må og skal løftes af holdet som helhed, og for en spiller så vigtig som Würtz vil det sikkert også kræve at vi justerer en smule på den måde vi spiller på. Til gengæld er det slet ikke urealistisk at en evt. afløser vil have nogle kompetencer som er bedre end det Würtz kommer med.
I mine øjne er en følge af vores strategi at vi skal forsøge at fylde bedst muligt op i truppen med den kvalitet vi kan få, og med typer som passer ind i den overordnede stil (boldfaste, løbestærke, holdspillere med fremadrettede kompetencer - og derefter selvfølgelig også gerne defensive). Det er så op til det sportslige stab at blande kortene på en måde som så giver en stærk nok enhed, til at vi kan vinde flere kampe end vi taber, og ind imellem lidt mere end det. En af de ting Kent var bedst til, var at skabe en fornemmelse af at de spillere der fik spilletid, fik det fordi de var de bedste, IKKE fordi det var en del af vores strategi at give spilletid til unge spillere. Det føltes reelt at spillere som Curth og Due måtte blive på bænken, fordi der var andre, der gjorde det bedre. Det er ikke den fornemmelse vi har siddet med det seneste havle år, mens Ene, Sloth og Flores har siddet på bænken, fremfor MC, Abildgaard, og Børsting/Risgaard (som angribere). Eller for den sags skyld PK valgt fremfor Mæhle (selvom den måske godt kunne forklares med det defensive).
Det sidste år har sat os en del tilbage - så jeg har IKKE forventninger om at vi bare lige når at komme i et slutspil. Til gengæld tror jeg på fermtiden igen - i hvert fald indtil Gaarde sætter et af de navne jeg har streget ud, på som ny træner
