Det store problem

Her debatteres alt generelt om AaB Fodbold.
sociopaten
2. div
2. div
Indlæg: 205
Tilmeldt: 28. apr 2008, 16:36

Re: Det store problem

Indlæg af sociopaten » 29. maj 2012, 00:12

MR er den rigtige vinder skrev:
Yankee skrev:Det er jo noget fis at Nordsjælland spiller mere offensivt og underholdende. De har spillet ekstremt afventende, indirekte og defensivt og har som direkte resultat scoret færrest mål af alle mesterhold i Superligaens historie.

Stort set alle vores trænere siden 1998 har ville gøre AaB til "DK's bedste pasningshold" (oftest pasningslag), men er hver gang endt med at satse på en god organisation og direkte spil. Spillestilen har været endog meget konsistent, og de midlertidige flirts med 4-5-1 har jo som jeg nævner været en del af tilpasningen af folk som Ericsson og Johansson. Under Kent Nielsen har vi her i foråret forsøgt at overgå til en lidt mere boldbesiddende strategi, men udgangspunktet er stadig hurtige, direkte angreb op gennem banen midte.

Jeg kan faktisk ikke komme på noget hold, der har en klarere spillemæssig filosofi end AaB i Superligaen, udover måske FC København. FCN spillede en flad 4-4-2 lige indtil de ansatte Wieghorst og klubber som AGF, FCM og OB har jo foretaget væsentlige skift i trænerprofilen de sidste par år. Der har vi i AaB siden fyringen af Per Westergaard reelt holdt os til den samme spillestil, de samme spillertyper og vigtigst af alt - haft relativt ens trænere. Og hele tiden med Poul Erik (og til dels Jens Peter Hansen) som taktisk baggrundsfigur, selvom han stod for en helt anden spillestil da han var cheftræner.

At det så ikke grov-markedsføres som et blueprint eller en rød tråd ændrer altså ikke på fakta.
Et af kriterierne for offensiv fodbold er traditionelt et højt boldpres, og det praktiserer FCN - men jeg er enig i, at det ikke er særlig underholdende, for når FCN erobrer eller bygger spillet op er fokus mere på at bevare bolden på egne fødder end at komme frem til afslutninger.

Phersson er vel den AaB-træner der mest har forsøgt at gøre AaB til et mere kontrolleret og boldbesiddende hold - det var ikke nogen succes - og det siger vel også sig selv, at hvis fokus er på boldbesiddelse, så giver det modstanderen bedre tid til at forsvare. Og problemet under Phersson var at vi ikke kunne veksle boldbesiddelse til chancer. Under Hamren var vi sjældent det mest boldbesiddende hold, men til gengæld skabte vi mange chancer på direkte omstillingsspil. Kent forsøger sig vel i virkeligheden med en blanding - som også er afhængig af hvilke spiltyper, vi har på banen. I det spil er den defensive midt meget vigtig, fordi det ofte er her, at tempoet enten bremses til mere boldbesiddelse eller afvikles til en direkte spillestil. Wurtz er spilleren, der holder i bolden og sænker tempoet, hvilket er godt, hvis man lægger vægt på mere boldbesiddelse - Augo afvikler spillet meget hurtigere og mere direkte, fremadrettet. Det afspejler sig også i skabte chancer, hvor vi i de sidste 3 kampe med Augo som defensiv midt har skabt flere chancer end tidligere i sæsonen. Statistikken er hentet fra http://www.superliga.dk/forside.html" onclick="window.open(this.href);return false;

De 3 sidste kampe :
antal chancer : 25
antal skud og på mål : 49 (21)

de 3 foregående kampe
antal chancer : 17
antal skud og på mål : 32 (13)

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg foretrækker den mere direkte spillestil - men det nytter selvfølgelig ikke noget, når forsvaret som i den seneste kamp lukker 5 mål ind.
Nu mødte vi så også superligaens tre dårligste forsvar i de tre sidste kampe. Tre kampe som i øvrigt beviser hvor central Würtz er for det her hold. vores midtbane bliver simpelthen domineret centralt når han ikke er med.

Besvar