Vi keder os - Lad os lave lister

[Lyngehoevdingen]

Lad os benytte coronapausen til at lave lister. Der er en endeløs af muligheder for kategorier. Jeg tænker, at vi starter med to lister i denne uge. Næste fredag laver vi nye kategorier.

Her er ugens to kategorier: Bedste frisparksskytte og bedst spillede kampe af AaB
I er meget velkommen til at foreslå nye kategorier til næste uges lister, når I kommer med jeres top-5.

I kan med fordel skrive, hvornår jeres liste tager udgangspunkt fra. Vi er jo ikke alle lige gamle. Mine er fra 1998 og frem.

Mine bud på denne uges kategorier:

Bedste frisparksskytte:
1. Lucas Andersen. På forholdsvist få kampe har han scoret tre og lagt et par stykker på overliggeren, hvoraf den ene førte til mål på returen.
2. Henrik Rasmussen
Kunne være nummer 1. Husker det som om, han skulle bruge flere spark for at score end Lucas.
3. Ståle Solbakken
Vurderet på 99-sæsonen er han nummer 1. Men derefter ramte han ikke noget.
4. Anders Due
Det bliver svært hernede. Han var berømmet for sin venstrefod, men jeg bedste huske den for sine indlæg. Han har dog scoret i hvert fald to på frispark, men er der flere der har. Jeg tror dog han havde flest, der var tæt på.
5. Prica
Han får den sidste plads på, at det mod Sampdoria var så usandsynligt. Satte derudover også én mod FCM.


Boblere: Kusk, Chanko, Mads Bro Hansen, Prica, Suni Olsen, Helenius.

Bedste kampe spillet af AaB:
1. Manchester City hjemme 09
Ført an af Nomvethe var 2. halvleg dybt imponerende.
2. FCM ude 14
Kamp på utroligt højt niveau mellem landets bedste hold på det tidspunkt. 1. halvleg var vild, og vi burde have afgjort kampen allerede der.
3. FCK ude 06. Cava og Nomvethe var stjernerne, da vi splittede FCK ad i en sæson, hvor de ellers viste højt niveau.
4. Deportivo hjemme 09.
3-0 over et La Liga-hold. Siger næsten dig selv. Spanierne viste ikke for alvor tænder, og derfor ender den ikke på andenpladsen.
5. Pokalfinalen 14
1. halvleg var ikke på tårnhøjt niveau, men i anden halvleg var FCK chanceløse.

Boblere: FCM hjemme forår 14, Deportivo ude, Villareal hjemme, FCK ude 07, Sampdoria ude.

Sådan. Kritisér, fortæl, hvem jeg har glemt, og lav jeres top 5. Jeg håber, folk vil lege med. Så skifter vi kategorier næste fredag.

[Yankee]

Fed idé! Og du rammer begge kategorier virkelig godt.

Under bedste kampe vil jeg nu også pege på udekampen i Kiev i 99 samt hjemmekampen mod samme i 2014. Det var monsterpræstationer mod en kæmpe klub.

Der var også en periode i foråret 2000, hvor vi efter tilgangen af Mikkel Beck myrdede både Esbjerg og Vejle med 7-1 og vandt 4-0 i Odense. Jeg var 100% sikker på at vi ville vinde the double lige indtil vi rendte ind i et par forsmædelige nederlag til Viborg.

[sulakvelidze]

Lad os benytte coronapausen til at lave lister. Der er en endeløs af muligheder for kategorier. Jeg tænker, at vi starter med to lister i denne uge. Næste fredag laver vi nye kategorier.

Her er ugens to kategorier: Bedste frisparksskytte og bedst spillede kampe af AaB
I er meget velkommen til at foreslå nye kategorier til næste uges lister, når I kommer med jeres top-5.

I kan med fordel skrive, hvornår jeres liste tager udgangspunkt fra. Vi er jo ikke alle lige gamle. Mine er fra 1998 og frem.

Mine bud på denne uges kategorier:

Bedste frisparksskytte:
1. Lucas Andersen. På forholdsvist få kampe har han scoret tre og lagt et par stykker på overliggeren, hvoraf den ene førte til mål på returen.
2. Henrik Rasmussen
Kunne være nummer 1. Husker det som om, han skulle bruge flere spark for at score end Lucas.
3. Ståle Solbakken
Vurderet på 99-sæsonen er han nummer 1. Men derefter ramte han ikke noget.
4. Anders Due
Det bliver svært hernede. Han var berømmet for sin venstrefod, men jeg bedste huske den for sine indlæg. Han har dog scoret i hvert fald to på frispark, men er der flere der har. Jeg tror dog han havde flest, der var tæt på.
5. Prica
Han får den sidste plads på, at det mod Sampdoria var så usandsynligt. Satte derudover også én mod FCM.


Boblere: Kusk, Chanko, Mads Bro Hansen, Prica, Suni Olsen, Helenius.

Bedste kampe spillet af AaB:
1. Manchester City hjemme 09
Ført an af Nomvethe var 2. halvleg dybt imponerende.
2. FCM ude 14
Kamp på utroligt højt niveau mellem landets bedste hold på det tidspunkt. 1. halvleg var vild, og vi burde have afgjort kampen allerede der.
3. FCK ude 06. Cava og Nomvethe var stjernerne, da vi splittede FCK ad i en sæson, hvor de ellers viste højt niveau.
4. Deportivo hjemme 09.
3-0 over et La Liga-hold. Siger næsten dig selv. Spanierne viste ikke for alvor tænder, og derfor ender den ikke på andenpladsen.
5. Pokalfinalen 14
1. halvleg var ikke på tårnhøjt niveau, men i anden halvleg var FCK chanceløse.

Boblere: FCM hjemme forår 14, Deportivo ude, Villareal hjemme, FCK ude 07, Sampdoria ude.

Sådan. Kritisér, fortæl, hvem jeg har glemt, og lav jeres top 5. Jeg håber, folk vil lege med. Så skifter vi kategorier næste fredag.

Fedt oplæg - det helt rigtige tidsfordring under coronapausen.

Angående frisparksskytter: Jeg kan faktisk ikke huske andre frisparksmål fra Ståle Solbakken end det mod FCK i 4-3-kampen. Det var til gengæld også en magisk kulmination på en magisk kamp. Og der var sikkert flere. Til gengæld husker jeg, at Mads Bro Hansen havde en (kort?) periode som decideret bomber på frispark. Han fik det til at se så satans let ud, når han med en inderside sendte bolden hårdt hen over muren og op under overliggeren. Hvor ville jeg gerne have set ham folde sig ud i den disciplin i flere sæsoner.

Min top 5:
1) Lucas Andersen - man tror så meget på mål, når han forsøger på frispark, at man bliver skuffet, når det alligevel ikke sker.
2) Henrik Rasmussen - måske lidt båret af nostalgien, men to mod Silkeborg, der vendte 0-2 til 2-2, og et mod FCK i legendarisk 5-2 fortjener anerkendelse.
3) Anders Due - det var en fod i verdensklasse, der scorede det mål i CL mod Villlarreal.
4) Mads Bro Hansen - af de grunde, jeg har nævnt ovenover
5) Ståle Solbakken - mest pga. nævnte kamp mod FCK. Det kunne lige så godt have været Prica for det psykotiske mål ude mod Sampdoria.

Angående bedste kampe: Der er så mange at vælge imellem, at min top 5 vil være en anden, hvis jeg bliver spurgt i morgen. Men inspireret af Yankee sætter jeg i dag Dinamo Kiev-kampen fra 2014 i top. Det var så sygt, at AaB kunne banke det hold med 3-0 - og det kan stadig pisse mig af, at man kan møde folk, der ser tilbage på den EL-pulje som en skuffelse pga. 0-6 i Bukarest mm. AaB gik videre fra et europæisk gruppespil og smadrede selveste Dinamo Kiev med 3-0 undervejs - i en kamp, hvor selv skuffelsen Andreas Bruhn strålede.

Min top 5:
1) Dinamo Kiev, 2014. Af de nævnte grunde.
2) Pokalfinalen 2014. Fuldstændig magisk oplevelse både stemningsmæssigt og spillemæssigt. Fucking alt gik op i en højere enhed fra de sidste minutter af første halvleg og fremefter. Og så på deres egen hjemmebane.
3) FCM ude 2014. Fodbold fra en anden liga end superligaen.
4) AGF hjemme 1995. Første mesterskab kørt hjem i en tordnende overbevisende 4-0 over et hold, der kæmpede for bronze.
5) Man City hjemme 2009. Nærmest absurd, at AaB skulle presse den kamp ud i straffesparkskonkurrence efter 0-2 i første kamp.

Boblere:
4-1 over Brøndby under Lars Søndergaard og midt i Lukas Spalvis-regimet. Vanvittig klasseforskel og et Spalvis-mål efter opspil i opvisningsstil fra eget felt til deres målfelt.
5-2 i Aarhus over AGF i 14. Få uger efter 4-1 samme sted. Som om en ydmygelse ikke var nok.
8-1 over Viborg i 1995. 25 år efter er det stadig rekord for Superligaen.
1-0 over Deportivo i 1993. Den vildeste fight nogensinde og sejr over et hold, der var nummer et i Spanien efter nylige sejre over de to store. Den ene vist endda med 4-0.

Og mange, mange, mange andre. Vi har, diverse modgang til trods, været forkælet med at følge en klub, der set over 30 år har præsteret så meget bedre end andre traditionsklubber som OB og AGF.

[Aalborg frederikshavner]

Bedste kampe:

2-2 kampen i Genova, fantastisk kamp mod en stærk modstander

0-0 kampen hjemme mod Sampdoria, sjældent har en nulløsning været så spændende og nervepirrende.

Hjemmesejren på 2-1 over KAA Gent i sommeren '07 som var starten på det europæiske gennembrud. Greven var kommet til kort forinden og markerede sig straks med en scoring mod belgierne

De to kampe i Århus i sæsonen 13/14 hvor vi med kort mellemrum ødelagde AGF. Sikke en offensiv vi havde dengang

3-2 nederlaget på White Hart Lane. Imponerende 1. halvleg mod en meget stærk modstander som stort set stillede i stærkeste opstilling dog minus den meget unge og ukendte Gareth Bale som spillede venstreback

[Brodernumsi]

De fleste kampe er nævnt, men vil lige smide BiF-kampen fra 1994 i puljen. Det er en af de bedste og mest mindeværdige jeg har set på kommunale.

[Aalborg frederikshavner]

De fleste kampe er nævnt, men vil lige smide BiF-kampen fra 1994 i puljen. Det er en af de bedste og mest mindeværdige jeg har set på kommunale.

Jeg vil også nævne 3-1 sejren over FCK i november '08. Nogle dage forinden havde vi meget ufortjent besejret Celtic efter en ussel indsats, efter kampen blev vi svinet til i den danske og internationale presse.
Det var meget tydeligt at spillerne var pirrede af kritikken og det gik ud over FCK, jeg kan ikke erindre en mere overbevisende sejr over FCK. Københavnerne blev spillet ud i Limfjorden og slap meget billigt

[Uldahl]

Fremragende tråd i en træls tid.

Her er der jo udgangs forbud, så har brugt en masse tid på at søge vidioer om de nævnte kampe. Skøn tur ned af memorylane.

Vil nævne kampene mod Manchester U. Jeg boede på det tidspunkt i Thailand og tog hjem i håb om at kunne skaffe en billet til kampen, men helt umuligt. Dog hele rejsen værd at opleve stemningen i byen blandt fans fra begge klubber.

Efter 0-3 på hjemmebane tog vi til Manchester og fik 2-2 på mål af Jakobsen og Jeppe Curth efter at have været bagud 1-0 fik Micalh Jakobsen udlignet, lige inden pausen kom vi foran, men måtte dog nøjes med 2-2 på the Fields of Dreams.

[jonas386]

Jeppe Curths hovedstød på OT er imo det flotteste AaB mål scoret i europæisk sammenhæng. Skartp efterfulgt af Dues frisparksperle imod Villareal. Jeg savner godt nok europæisk bold.

Forslag til nye kategorier: Bedste teknikker, Største tilstedeværd, noget så trivielt som 'bedste spiller', største skuffelse (kamp såvel som spiller).

[gravballe]

Jeppe Curths hovedstød på OT er imo det flotteste AaB mål scoret i europæisk sammenhæng. Skartp efterfulgt af Dues frisparksperle imod Villareal. Jeg savner godt nok europæisk bold.

Forslag til nye kategorier: Bedste teknikker, Største tilstedeværd, noget så trivielt som 'bedste spiller', største skuffelse (kamp såvel som spiller).

Største skuffelse : dan sahlin ikke fordi han var dårlig men fordi vi ikke nåede at få ham sådan for alvor at se. Hans backe kaldte ham for den bedste angriber han nogen sinde havde trænet (og det er altså en udtagelse han kom med årtier efter det skete)

[Hanga]

Jeppe Curths hovedstød på OT er imo det flotteste AaB mål scoret i europæisk sammenhæng. Skartp efterfulgt af Dues frisparksperle imod Villareal. Jeg savner godt nok europæisk bold.

Jeg vil sige Dues frisparksperle vinder kategorien for mig. Men ja, Curths hovedstød var klasse. Jeg vil dog også fremhæve målet hjemme mod Deportivo hvor vi fuldstændig skiller dem ad med hurtige pasninger inden bolden kunne trilles over stregen. Jeg har desværre glemt hvem havde æren af at skubbe bolden over stregen.

Frisparksskytter:
1) Lucas A
2) Henrik Mini Rasmussen
3) Anders Due
4) Ståle Solbakken
5) Mads Bro Hansen

Vi har generelt ikke haft så mange gode frisparksskyttere. Hverken Due, Solbakken ellers Mads Bro scorede mange frisparksmål, men der var dog ingen tvivl om, at de havde en god fod. Jeg havde ikke set at Lucas skulle snige sig ind på 1. pladsen, men man må bare sige, at han på kort tid har scoret et pænt antal mål på frispark.

Kampe - en liste fra 1995, udvalgt i en kombination af oplevelse og spilpræstation.
1) AGF 4-0, 1995 - min første kamp på stadion som 8årig, og selvom jeg da var begyndt at interessere mig for fodbold og AaB, så var der her at kærligheden til AaB for alvor bed sig fast.
2) Pokalfinalen, 2014 - Kulminationen på den bedste superligasæson vi har spillet. At se det her kuld af unge og erfarne AaB drenge spille så flot fodbold igennem en hel sæson og så tage i Parken og få skovlen under FCK og vores pokalfinalekompleks, var simpelthen fantastisk.
3) FCK 4-3, 1999 - En helt igennem forrygende kamp med et resultat der for alvor gav troen på, at mesterskabet var på vej.
4) Sampdoria 0-0, 2007 - Vores første store europa kamp i rigtig mange år og den bedste stemning jeg har oplevet på Aalborg Stadion til dato. Suveræn defensiv præstation.
5) Dinamo Kiev 3-0, 2014 - en undervurderet præstation. Vi klaskede dem simpelthen. Klart kronen på den europæiske kampagne i 14/15.

Måske listen havde set anderledes ud en anden dag. Det er utrolig svært. De kampe jeg især husker er dem der havde hele pakken. Tottenham away var helt sikker også kommet på hvis ikke vi var blevet spillet ud af brættet i 2. halvleg. Min første europa away og sikke en dag. FCM 2-3 i 2014 har jeg aldrig set i fuld længde, og det ærger mig stadig den dag i dag. Karnevalskampen var også kommet på listen hvis vi havde holdt den hjem, sikke en stemning den dag.

[Ibiza Polar]

Jeg vil dog også fremhæve målet hjemme mod Deportivo hvor vi fuldstændig skiller dem ad med hurtige pasninger inden bolden kunne trilles over stregen. Jeg har desværre glemt hvem havde æren af at skubbe bolden over stregen.

Det er skam også Due. Det er nummer ni på denne liste.
https://www.youtube.com/watch?v=Gdm0NzCTRoE

[Elscorpio]

Bedste aways:

1. Slagelse 2014
2. London i 2009, den der kamp mod Tottenham i Uefa cuppen. Vild 1. halvleg.
3. Pokalfinalen inde i Parken i 2014.

[Hovedet]

Jeg vil dog også fremhæve målet hjemme mod Deportivo hvor vi fuldstændig skiller dem ad med hurtige pasninger inden bolden kunne trilles over stregen. Jeg har desværre glemt hvem havde æren af at skubbe bolden over stregen.

Det er skam også Due. Det er nummer ni på denne liste.
https://www.youtube.com/watch?v=Gdm0NzCTRoE

Målet til 2-0 i hjemmekampen mod La Coruna er ganske enkelt verdensklasse for nu at sige det ligeud. Prøv lige at tænke på, at modstanderen er den daværende nr. 7 i La Liga, der på det tidspunkt kun havde tabt 1 ud af de sidste 8 kampe i den spanske turnering!

Og ja; vi fik et tyndt straffespark i de sidste minutter af opgøret i Aalborg. Og det bizarre sammenbrud i Spanien, hvor vi på 4 minutter går fra 0-1 til 3-1, var uhørt. Men ikke desto mindre; vi besejrer La Coruna med sammenlagt 6-1 efter 3-0 i Aalborg og 3-1 i Spanien. Dette dobbeltopgør er underligt glemt i den danske fodboldhistorie, skønt der simpelthen ikke findes noget, der bare tilnærmelsesvis minder om det, AaB foretog sig i den tid.

Lad os yderligere tilføje, at kampen blev spillet midt i februar, hvor man i Spanien kørte for fuld damp, mens AaB ikke havde spillet i 2 måneder...

[Hovedet]

Jeg griber den lidt anderledes an og fremhæver mine 2 største skuffelser som AaB-fan. Og den største kultoplevelse.

1) Foråret 2016

Vi lå nr. 2 efter efterårsæsonen 1 point fra guld (FCK dog med en kamp færre end os). Vi havde vundet de sidste 5 kampe i træk, scorede en afsindig bunke mål, vores angrebsduo lå nr. hvv. 1 og 2 på topscorerlisten, og vi var helt sikkert det stærkeste hold i landet i sidste halvdel af efteråret 2015.

Det forår, der fulgte, udgjorde slet og ret det største antiklimaks i min tid som AaB-fan; og dét i et sådant omfang, at jeg aldrig siden vendte helt tilbage til gamle tiders fascination af AaB.

I kølvandet på dette forsømte forår fulgte den trøstesløse ørkenvandring i "talentudviklingens" navn, hvis praktiske manifestation var røvsyge præstationer på grønsværen, stribevis af fejlindkøb og håbløs kommunikation med CIES - lister og Atletic Bilbao som det ynkelige højdepunkt.

2 ) Dobbeltopgøret mod FK Sarajevo i 2009

Vi kom direkte fra kampene mod Sampdoria, Tottenham, Celtic, Manchester United, Villareal, La Coruna, Manchester City osv. Og så DETTE???

Jeg overværede personligt 0-0 - kampen mod Sarajevo i Aalborg og gik i øvrigt glip af de første 10 minutter grundet tilskuerstrømning (ak ja, der var engang...)! Jeg nåede lige at overvære Jeppe Curth brænde en kæmpechance. Derfra skete der praktisk talt intet. Returopgøret i Sarajevo, hvor jeg så forventede, at AaB satte tingene på plads, udarte til en endnu større katastrofe end det første opgør i Aalborg.

Jeg fatter det ikke. Året forinden havde vi kørt henover det ubegribeligt elendige Modricahold i CL-kvalifikation. Bevares, disse var bedre, men hold nu op!


DEN STØRSTE KULTOPLEVELSE

Sejren over omtalte Modrica sparkede os videre til play off i Champions League til opgør mod Kaunas fra Litauen, der skønt deres enorme vigtighed for klubben synes at være gledet i kollektiv glemsel.

Ja, den samlede sejr bragte os i Champions League med deraffølgende indtægter, vi jo i bakspejlet kunne erkende var helt afgørende for klubbens eksistens. Men husker I måden, vi vandt på?

På forunderligvis vis havde Kaunas besejret de forsvarende UEFA Cup - finalister fra Glasgow Rangers i deres pendant til vores Modricakamp. Det havde åbenbart stillet dem tilfreds, for de havde tilsyneladende på forhånd opgivet at gøre noget som helst ved AaB.

Jeg er ikke til konspirationsteorier og sølvpapir, men hvis der nogensinde har været fikset en kamp på så højt et niveau, må det næsten have været returopgøret i Kaunas. Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende, og den euforiske jubeltilstand, jeg burde have befundet mig i, havde nærmere karakter af undren og forbløffelse.

Bevares, deres udgangspunkt var efter 0-2 i Aalborg vanskeligt. Men deres indsats i Kaunas kunne vel bedste beskrives som apatisk. Og at en spiller efter en halv time uden et eneste frispark eller antydning af højdepunkt pludselig saver Thomas Enevoldsen midt over omkring midterlinjen og derpå får direkte rødt - kombineret med det faktum at en tilsvarende situation efter en times spil medfører endnu en decimering af Kaunas - får denne kamp til at fremstå som den mærkeligste kamp, AaB nogensinde har deltaget i.

[Aalborg frederikshavner]

Jeg griber den lidt anderledes an og fremhæver mine 2 største skuffelser som AaB-fan. Og den største kultoplevelse.

1) Foråret 2016

Vi lå nr. 2 efter efterårsæsonen 1 point fra guld (FCK dog med en kamp færre end os). Vi havde vundet de sidste 5 kampe i træk, scorede en afsindig bunke mål, vores angrebsduo lå nr. hvv. 1 og 2 på topscorerlisten, og vi var helt sikkert det stærkeste hold i landet i sidste halvdel af efteråret 2015.

Det forår, der fulgte, udgjorde slet og ret det største antiklimaks i min tid som AaB-fan; og dét i et sådant omfang, at jeg aldrig siden vendte helt tilbage til gamle tiders fascination af AaB.

I kølvandet på dette forsømte forår fulgte den trøstesløse ørkenvandring i "talentudviklingens" navn, hvis praktiske manifestation var røvsyge præstationer på grønsværen, stribevis af fejlindkøb og håbløs kommunikation med CIES - lister og Atletic Bilbao som det ynkelige højdepunkt.

2 ) Dobbeltopgøret mod FK Sarajevo i 2009

Vi kom direkte fra kampene mod Sampdoria, Tottenham, Celtic, Manchester United, Villareal, La Coruna, Manchester City osv. Og så DETTE???

Jeg overværede personligt 0-0 - kampen mod Sarajevo i Aalborg og gik i øvrigt glip af de første 10 minutter grundet tilskuerstrømning (ak ja, der var engang...)! Jeg nåede lige at overvære Jeppe Curth brænde en kæmpechance. Derfra skete der praktisk talt intet. Returopgøret i Sarajevo, hvor jeg så forventede, at AaB satte tingene på plads, udarte til en endnu større katastrofe end det første opgør i Aalborg.

Jeg fatter det ikke. Året forinden havde vi kørt henover det ubegribeligt elendige Modricahold i CL-kvalifikation. Bevares, disse var bedre, men hold nu op!


DEN STØRSTE KULTOPLEVELSE

Sejren over omtalte Modrica sparkede os videre til play off i Champions League til opgør mod Kaunas fra Litauen, der skønt deres enorme vigtighed for klubben synes at være gledet i kollektiv glemsel.

Ja, den samlede sejr bragte os i Champions League med deraffølgende indtægter, vi jo i bakspejlet kunne erkende var helt afgørende for klubbens eksistens. Men husker I måden, vi vandt på?

På forunderligvis vis havde Kaunas besejret de forsvarende UEFA Cup - finalister fra Glasgow Rangers i deres pendant til vores Modricakamp. Det havde åbenbart stillet dem tilfreds, for de havde tilsyneladende på forhånd opgivet at gøre noget som helst ved AaB.

Jeg er ikke til konspirationsteorier og sølvpapir, men hvis der nogensinde har været fikset en kamp på så højt et niveau, må det næsten have været returopgøret i Kaunas. Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende, og den euforiske jubeltilstand, jeg burde have befundet mig i, havde nærmere karakter af undren og forbløffelse.

Bevares, deres udgangspunkt var efter 0-2 i Aalborg vanskeligt. Men deres indsats i Kaunas kunne vel bedste beskrives som apatisk. Og at en spiller efter en halv time uden et eneste frispark eller antydning af højdepunkt pludselig saver Thomas Enevoldsen midt over omkring midterlinjen og derpå får direkte rødt - kombineret med det faktum at en tilsvarende situation efter en times spil medfører endnu en decimering af Kaunas - får denne kamp til at fremstå som den mærkeligste kamp, AaB nogensinde har deltaget i.

Jeg husker så udmærket kampene mod Slavija Sarajevo og Kaunas som er nogle jeg aldrig glemmer. Returkampen i Bosnien var en katastrofe, det var i den kamp hvor Gaardsøe og Lasse viste noget af det værste forsvarsspil der er set.

Og ja returkampen i Kaunas var ekstremt suspekt og lugtede langt væk. Hvorfor et hold smider sig lige før CL gruppespillet undrer mig den dag i dag men jeg har aldrig før overværet en kamp hvor jeg har været så sikker på at den var fixet.

[Meelsen]

Jeppe Curths hovedstød på OT er imo det flotteste AaB mål scoret i europæisk sammenhæng. Skartp efterfulgt af Dues frisparksperle imod Villareal. Jeg savner godt nok europæisk bold.

Jeg vil sige Dues frisparksperle vinder kategorien for mig. Men ja, Curths hovedstød var klasse. Jeg vil dog også fremhæve målet hjemme mod Deportivo hvor vi fuldstændig skiller dem ad med hurtige pasninger inden bolden kunne trilles over stregen. Jeg har desværre glemt hvem havde æren af at skubbe bolden over stregen.

Det mål er også en af min favoritter, sammen med Prica's frispark på Luigi Ferraris. Vores første mål mod Villlareal er også en lidt glemt perle. Fiks hælaflvering fra Caca og en efterfølgende tordenhammer på halvflugter af Curth.

[Hovedet]

Jeg griber den lidt anderledes an og fremhæver mine 2 største skuffelser som AaB-fan. Og den største kultoplevelse.

1) Foråret 2016

Vi lå nr. 2 efter efterårsæsonen 1 point fra guld (FCK dog med en kamp færre end os). Vi havde vundet de sidste 5 kampe i træk, scorede en afsindig bunke mål, vores angrebsduo lå nr. hvv. 1 og 2 på topscorerlisten, og vi var helt sikkert det stærkeste hold i landet i sidste halvdel af efteråret 2015.

Det forår, der fulgte, udgjorde slet og ret det største antiklimaks i min tid som AaB-fan; og dét i et sådant omfang, at jeg aldrig siden vendte helt tilbage til gamle tiders fascination af AaB.

I kølvandet på dette forsømte forår fulgte den trøstesløse ørkenvandring i "talentudviklingens" navn, hvis praktiske manifestation var røvsyge præstationer på grønsværen, stribevis af fejlindkøb og håbløs kommunikation med CIES - lister og Atletic Bilbao som det ynkelige højdepunkt.

2 ) Dobbeltopgøret mod FK Sarajevo i 2009

Vi kom direkte fra kampene mod Sampdoria, Tottenham, Celtic, Manchester United, Villareal, La Coruna, Manchester City osv. Og så DETTE???

Jeg overværede personligt 0-0 - kampen mod Sarajevo i Aalborg og gik i øvrigt glip af de første 10 minutter grundet tilskuerstrømning (ak ja, der var engang...)! Jeg nåede lige at overvære Jeppe Curth brænde en kæmpechance. Derfra skete der praktisk talt intet. Returopgøret i Sarajevo, hvor jeg så forventede, at AaB satte tingene på plads, udarte til en endnu større katastrofe end det første opgør i Aalborg.

Jeg fatter det ikke. Året forinden havde vi kørt henover det ubegribeligt elendige Modricahold i CL-kvalifikation. Bevares, disse var bedre, men hold nu op!


DEN STØRSTE KULTOPLEVELSE

Sejren over omtalte Modrica sparkede os videre til play off i Champions League til opgør mod Kaunas fra Litauen, der skønt deres enorme vigtighed for klubben synes at være gledet i kollektiv glemsel.

Ja, den samlede sejr bragte os i Champions League med deraffølgende indtægter, vi jo i bakspejlet kunne erkende var helt afgørende for klubbens eksistens. Men husker I måden, vi vandt på?

På forunderligvis vis havde Kaunas besejret de forsvarende UEFA Cup - finalister fra Glasgow Rangers i deres pendant til vores Modricakamp. Det havde åbenbart stillet dem tilfreds, for de havde tilsyneladende på forhånd opgivet at gøre noget som helst ved AaB.

Jeg er ikke til konspirationsteorier og sølvpapir, men hvis der nogensinde har været fikset en kamp på så højt et niveau, må det næsten have været returopgøret i Kaunas. Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende, og den euforiske jubeltilstand, jeg burde have befundet mig i, havde nærmere karakter af undren og forbløffelse.

Bevares, deres udgangspunkt var efter 0-2 i Aalborg vanskeligt. Men deres indsats i Kaunas kunne vel bedste beskrives som apatisk. Og at en spiller efter en halv time uden et eneste frispark eller antydning af højdepunkt pludselig saver Thomas Enevoldsen midt over omkring midterlinjen og derpå får direkte rødt - kombineret med det faktum at en tilsvarende situation efter en times spil medfører endnu en decimering af Kaunas - får denne kamp til at fremstå som den mærkeligste kamp, AaB nogensinde har deltaget i.

Jeg husker så udmærket kampene mod Slavija Sarajevo og Kaunas som er nogle jeg aldrig glemmer. Returkampen i Bosnien var en katastrofe, det var i den kamp hvor Gaardsøe og Lasse viste noget af det værste forsvarsspil der er set.

Og ja returkampen i Kaunas var ekstremt suspekt og lugtede langt væk. Hvorfor et hold smider sig lige før CL gruppespillet undrer mig den dag i dag men jeg har aldrig før overværet en kamp hvor jeg har været så sikker på at den var fixet.

Nå ja, du har ret - Slavija Sarajevo og ikke FK Sarajevo, som jeg skrev. Og ja, du rammer hovedet lige på sømmet. Det var ikke verdensmestrene, vi var oppe mod i Kaunus hin augustdag i 2008. Men at der var fodbold i holdet, så man tydeligt i hjemmekampen mod Glasgow Rangers en 3-4 uger forinden. Det er sjældent, at man mens man overværer en kamp, hvor der står ekstremt meget på spil for ens eget hold, nærmest sidder og bliver mere og mere overbevist om ugler i mosen. Det er simpelthen den mærkeligste fodboldkamp, jeg kan mindes at have set.

[sulakvelidze]

Hvis vi skal nominere skuffelser fortjener slutningen på sæsonen 1999-2000 at få sin helt egen plads. Vi havde det bedste hold i den sæson og blev undervejs endda forstærket med en skarp Mikkel Beck. Det sidste hjalp os ud af et dødvande med en pinlig 7.-plads efter 23 kampe, så vi fire runder senere havde hentet 11 point på de senere mestre fra Herfølge - og overhalet dem med blandt andet 7-1 i Aalborg.

Seks runder før tid var forsvaret af mesterskabet nærmest til at samle op med et hold, der havde fundet formen på det helt rigtige tidspunkt og var nummer to kun to point fra et svagt Brøndbyhold. Og så fuckede vi alting op med en decideret uværdig afslutning på sæsonen, der blev nærmest bizar, da vi midt i nedturen igen vandt 7-1 (over Vejle) for så i næste runde at blive gjort til nar med 2-7 i Viborg.

Det endte med et slag om andenpladsen i Brøndby, som også blev tabt, så vi blev nummer fem og ikke kom i Europa. For selvfølgelig tabte vi også pokalfinalen til Arek Onyszko og Viborg.

Det står mig stadig som en gåde, at et forholdsvist suverænt mesterhold i 1999 trods store danske og udenlandske profiler kunne synke så dybt året efter. Og det fik jo desværre betydning flere år frem.

Det er godt, at det nu er 20 år siden, så man kan nøjes med at blive moderat bitter over at tænke på det.

[Spanky]

Hvis vi skal nominere skuffelser fortjener slutningen på sæsonen 1999-2000 at få sin helt egen plads. Vi havde det bedste hold i den sæson og blev undervejs endda forstærket med en skarp Mikkel Beck. Det sidste hjalp os ud af et dødvande med en pinlig 7.-plads efter 23 kampe, så vi fire runder senere havde hentet 11 point på de senere mestre fra Herfølge - og overhalet dem med blandt andet 7-1 i Aalborg.

Seks runder før tid var forsvaret af mesterskabet nærmest til at samle op med et hold, der havde fundet formen på det helt rigtige tidspunkt og var nummer to kun to point fra et svagt Brøndbyhold. Og så fuckede vi alting op med en decideret uværdig afslutning på sæsonen, der blev nærmest bizar, da vi midt i nedturen igen vandt 7-1 (over Vejle) for så i næste runde at blive gjort til nar med 2-7 i Viborg.

Det endte med et slag om andenpladsen i Brøndby, som også blev tabt, så vi blev nummer fem og ikke kom i Europa. For selvfølgelig tabte vi også pokalfinalen til Arek Onyszko og Viborg.

Det står mig stadig som en gåde, at et forholdsvist suverænt mesterhold i 1999 trods store danske og udenlandske profiler kunne synke så dybt året efter. Og det fik jo desværre betydning flere år frem.

Det er godt, at det nu er 20 år siden, så man kan nøjes med at blive moderat bitter over at tænke på det.

Jeg er fuldstændig enig. Uden sammenligning den største skuffelse i nyere tid.

Som du også lidt er inde på, så var buen spændt maks økonomisk. Når man efterfølgende har hørt Lynge fortælle om oplevelsen, så var den sæsonafslutning også med til at Lynge ikke kunne overbevise bestyrelsen om at fortsætte det høje investeringsniveau i de efterfølgende sæsoner. Havde vi bare vundet den forbandede pokalfinale havde bestyrelsen set væsentlig anderledes på det jf. Lynge.

[dick@darlington]

Meget apropos kører jeg to forskellige retroforløb i øjeblikket. Jeg er ved at rode op i gamle tipsblade og er kommet til 99/00- sæsonen ligesom jeg er ved at gennemlytte alle Fodbold FM fra 13/14-sæsonen. Begge giver fin anledning til at boltre sig i bagklogsskab. Langt ind i efteråret 99 havde eksperterne AaB som DM-favoritter, mens det i starten af 13/14 (hvor jeg er kommet til) stadig er et spørgsmål om AaB kan komme i nedrykningsfare eller om de ender i den bedste halvdel, når nu det er op til Søren Frederiksen at score målene (ham den unge Spalvis er der ikke meget tiltro til)