Æret været Munkens minde

[Lyngehoevdingen]

Henning Munk Jensen er gået bort.

Den muligvis største AaBer nogensinde. Suverænt flest landskampe af en AaBer, to pokaltitler, flot udlandskarriere oven i de 260 kampe for AaB. Adskillige år som anfører for både AaB og landshold og i det hele taget en af de absolut største spillere i den danske række i 60'erne og 70'erne.

Jeg drømmer om en stor tifohyldest til den måske største i AaB-trøjen nogensinde.

[Krede]

Måske en særlig tifo indsamling fra tifo-gruppen øremærket til en hyldest-tifo?

[Hovedet]

Henning Munk Jensen er gået bort.

Den muligvis største AaBer nogensinde. Suverænt flest landskampe af en AaBer, to pokaltitler, flot udlandskarriere oven i de 260 kampe for AaB. Adskillige år som anfører for både AaB og landshold og i det hele taget en af de absolut største spillere i den danske række i 60'erne og 70'erne.

Jeg drømmer om en stor tifohyldest til den måske største i AaB-trøjen nogensinde.

Kollektiv erindring om tidligere koryfæer i AaB-trøjen fader naturligt ud over årtier og generationer. Tilsvarende antager sammenligninger på tværs af epoker ofte karakter af sammenligninger mellem pærer og bananer.

Dette udgjorde imidlertid ikke den eneste årsag til, at et tidligere forsøg her på Debatsiden og andre steder om at skabe et All Time AaB-hold måtte skrinlægges og i stedet tage udgangspunkt i moderne tid, som vi skønsmæssigt definerer som Superligaens indførelse i 1991.

Fra dén tid kan vi vælge og vrage i bunkevis af profiler og skabe mindst 2 hold, der kunne figurere på en top 10 - liste over de stærkeste klubhold i Danmark nogensinde - og en meget stor del af disse profiler ville ikke have dansk pas.

Ovenstående siger beklageligvis ikke alene noget om AaBs generelle status i dansk fodbold fra det sidste årti i forrige årtusinde og godt 30 år fremefter; det siger lige så meget om de mere end 60 år, der gik forud for denne epoke.

2 bronzemedaljer dateret 1936 (!) og 1969 samt 2 pokaltitler dateret 1965 og 1970 - suppleret med 2 tabte pokalfinaler i 1966 og 1987 og 3 Europa Cup - optrædener med et historisk resultat mod Everton i 1966, om vi skal pynte en smule på det - udgør det sørgelige slutfacit over godt seks årtiers næsten nonstop tortur af generationer af AaB-tilhængere, hvoraf det store flertal enten befandt sig på plejehjem eller under 6 fod mulde, da AaB blev Danmarksmestre i 1995!

Før moderne tid kan AaB ganske enkelt ikke fremvise så meget som ét nævneværdigt hold eller en tilsvarende nævneværdig epoke. Man skal ligeledes slå talrige krøller på sig selv for at kunne argumentere for, at en spiller i AaB-trøjen før Superligaen kunne indtage en retmæssig plads på et All Time AaB-hold. Også selv om man opererede med et B- og et C-hold.

Nordjylland kan ganske vist fremvise to af Danmarks absolut største profiler, hvis navne ingen kunne forbigå i tavshed, dersom man skulle give et bud på et all time dansk landshold gennem tiderne: nemlig Harald Nielsen og Henning Nielsen. Ingen af dem havde imidlertid tilknytning til AaB!

På en lige så uomtvistelig tredjeplads over store nordjyske profiler med dansk pas gennem historien finder vi imidlertid nu afdøde Henning Munk Jensen! Faktisk har AaB vel ikke siden været i stand til at mønstre så stor en profil - altså med dansk pas.

En Jesper Grønkjær og aktuelle Joachim Mæhle er de eneste, der ikke blegner i en sammenligning med Munken, der sammen med de 2 pokaltitler og 2 bronzemedaljer udgør det klareste af meget få spredte lysglimt i det middelalderlige mørke, som kendetegnede AaB på de sportslige plan i generationer.

Af samme årsag var Henning Munk Jensen også det eneste navn overhovedet, der dukkede op blandt de snesevis af forslag på spillere, der kunne ses som værdige til at indtage en placering på et all Time AaB-hold.

Æret være Munkens minde.

[Fabbe]

Henning Munk Jensen er gået bort.

Den muligvis største AaBer nogensinde. Suverænt flest landskampe af en AaBer, to pokaltitler, flot udlandskarriere oven i de 260 kampe for AaB. Adskillige år som anfører for både AaB og landshold og i det hele taget en af de absolut største spillere i den danske række i 60'erne og 70'erne.

Jeg drømmer om en stor tifohyldest til den måske største i AaB-trøjen nogensinde.

Kollektiv erindring om tidligere koryfæer i AaB-trøjen fader naturligt ud over årtier og generationer. Tilsvarende antager sammenligninger på tværs af epoker ofte karakter af sammenligninger mellem pærer og bananer.

Dette udgjorde imidlertid ikke den eneste årsag til, at et tidligere forsøg her på Debatsiden og andre steder om at skabe et All Time AaB-hold måtte skrinlægges og i stedet tage udgangspunkt i moderne tid, som vi skønsmæssigt definerer som Superligaens indførelse i 1991.

Fra dén tid kan vi vælge og vrage i bunkevis af profiler og skabe mindst 2 hold, der kunne figurere på en top 10 - liste over de stærkeste klubhold i Danmark nogensinde - og en meget stor del af disse profiler ville ikke have dansk pas.

Ovenstående siger beklageligvis ikke alene noget om AaBs generelle status i dansk fodbold fra det sidste årti i forrige årtusinde og godt 30 år fremefter; det siger lige så meget om de mere end 60 år, der gik forud for denne epoke.

2 bronzemedaljer dateret 1936 (!) og 1969 samt 2 pokaltitler dateret 1965 og 1970 - suppleret med 2 tabte pokalfinaler i 1966 og 1987 og 3 Europa Cup - optrædener med et historisk resultat mod Everton i 1966, om vi skal pynte en smule på det - udgør det sørgelige slutfacit over godt seks årtiers næsten nonstop tortur af generationer af AaB-tilhængere, hvoraf det store flertal enten befandt sig på plejehjem eller under 6 fod mulde, da AaB blev Danmarksmestre i 1995!

Før moderne tid kan AaB ganske enkelt ikke fremvise så meget som ét nævneværdigt hold eller en tilsvarende nævneværdig epoke. Man skal ligeledes slå talrige krøller på sig selv for at kunne argumentere for, at en spiller i AaB-trøjen før Superligaen kunne indtage en retmæssig plads på et All Time AaB-hold. Også selv om man opererede med et B- og et C-hold.

Nordjylland kan ganske vist fremvise to af Danmarks absolut største profiler, hvis navne ingen kunne forbigå i tavshed, dersom man skulle give et bud på et all time dansk landshold gennem tiderne: nemlig Harald Nielsen og Henning Nielsen. Ingen af dem havde imidlertid tilknytning til AaB!

På en lige så uomtvistelig tredjeplads over store nordjyske profiler med dansk pas gennem historien finder vi imidlertid nu afdøde Henning Munk Jensen! Faktisk har AaB vel ikke siden været i stand til at mønstre så stor en profil - altså med dansk pas.

En Jesper Grønkjær og aktuelle Joachim Mæhle er de eneste, der ikke blegner i en sammenligning med Munken, der sammen med de 2 pokaltitler og 2 bronzemedaljer udgør det klareste af meget få spredte lysglimt i det middelalderlige mørke, som kendetegnede AaB på de sportslige plan i generationer.

Af samme årsag var Henning Munk Jensen også det eneste navn overhovedet, der dukkede op blandt de snesevis af forslag på spillere, der kunne ses som værdige til at indtage en placering på et all Time AaB-hold.

Æret være Munkens minde.

Æret være Munkens minde.

Jeg synes, du bliver lidt hård ved fortiden for at understrege dit narrativ.

Før Munken var landsholdsanfører, opnåede Keld Thorst at blive det.

Keld Thorst overhalede Henning Munk Jensen med ét stemmepoint, da AaB Support Clubs nedsatte ekspertkomité - af især mangeårigt erfarne sportsjournalister - i 2000 kårede århundredets AaB-spiller.

Keld Thorst, som fyldte meget og var en dominerende kraft på banen - nogle vil sige, at han ejede den som Ståle Solbakken senere gjorde - kunne være blevet professionel, hvis blot han sagde ja til de gode kontrakttilbud, han faktisk fik.

Dette piller ikke ved, at Munken er en gigant i AaB's historie.

Et af de allerstørste træer er faldet.

[Hovedet]

Henning Munk Jensen er gået bort.

Den muligvis største AaBer nogensinde. Suverænt flest landskampe af en AaBer, to pokaltitler, flot udlandskarriere oven i de 260 kampe for AaB. Adskillige år som anfører for både AaB og landshold og i det hele taget en af de absolut største spillere i den danske række i 60'erne og 70'erne.

Jeg drømmer om en stor tifohyldest til den måske største i AaB-trøjen nogensinde.

Kollektiv erindring om tidligere koryfæer i AaB-trøjen fader naturligt ud over årtier og generationer. Tilsvarende antager sammenligninger på tværs af epoker ofte karakter af sammenligninger mellem pærer og bananer.

Dette udgjorde imidlertid ikke den eneste årsag til, at et tidligere forsøg her på Debatsiden og andre steder om at skabe et All Time AaB-hold måtte skrinlægges og i stedet tage udgangspunkt i moderne tid, som vi skønsmæssigt definerer som Superligaens indførelse i 1991.

Fra dén tid kan vi vælge og vrage i bunkevis af profiler og skabe mindst 2 hold, der kunne figurere på en top 10 - liste over de stærkeste klubhold i Danmark nogensinde - og en meget stor del af disse profiler ville ikke have dansk pas.

Ovenstående siger beklageligvis ikke alene noget om AaBs generelle status i dansk fodbold fra det sidste årti i forrige årtusinde og godt 30 år fremefter; det siger lige så meget om de mere end 60 år, der gik forud for denne epoke.

2 bronzemedaljer dateret 1936 (!) og 1969 samt 2 pokaltitler dateret 1965 og 1970 - suppleret med 2 tabte pokalfinaler i 1966 og 1987 og 3 Europa Cup - optrædener med et historisk resultat mod Everton i 1966, om vi skal pynte en smule på det - udgør det sørgelige slutfacit over godt seks årtiers næsten nonstop tortur af generationer af AaB-tilhængere, hvoraf det store flertal enten befandt sig på plejehjem eller under 6 fod mulde, da AaB blev Danmarksmestre i 1995!

Før moderne tid kan AaB ganske enkelt ikke fremvise så meget som ét nævneværdigt hold eller en tilsvarende nævneværdig epoke. Man skal ligeledes slå talrige krøller på sig selv for at kunne argumentere for, at en spiller i AaB-trøjen før Superligaen kunne indtage en retmæssig plads på et All Time AaB-hold. Også selv om man opererede med et B- og et C-hold.

Nordjylland kan ganske vist fremvise to af Danmarks absolut største profiler, hvis navne ingen kunne forbigå i tavshed, dersom man skulle give et bud på et all time dansk landshold gennem tiderne: nemlig Harald Nielsen og Henning Nielsen. Ingen af dem havde imidlertid tilknytning til AaB!

På en lige så uomtvistelig tredjeplads over store nordjyske profiler med dansk pas gennem historien finder vi imidlertid nu afdøde Henning Munk Jensen! Faktisk har AaB vel ikke siden været i stand til at mønstre så stor en profil - altså med dansk pas.

En Jesper Grønkjær og aktuelle Joachim Mæhle er de eneste, der ikke blegner i en sammenligning med Munken, der sammen med de 2 pokaltitler og 2 bronzemedaljer udgør det klareste af meget få spredte lysglimt i det middelalderlige mørke, som kendetegnede AaB på de sportslige plan i generationer.

Af samme årsag var Henning Munk Jensen også det eneste navn overhovedet, der dukkede op blandt de snesevis af forslag på spillere, der kunne ses som værdige til at indtage en placering på et all Time AaB-hold.

Æret være Munkens minde.

Æret være Munkens minde.

Jeg synes, du bliver lidt hård ved fortiden for at understrege dit narrativ.

Før Munken var landsholdsanfører, opnåede Keld Thorst at blive det.

Keld Thorst overhalede Henning Munk Jensen med ét stemmepoint, da AaB Support Clubs nedsatte ekspertkomité - af især mangeårigt erfarne sportsjournalister - i 2000 kårede århundredets AaB-spiller.

Keld Thorst, som fyldte meget og var en dominerende kraft på banen - nogle vil sige, at han ejede den som Ståle Solbakken senere gjorde - kunne være blevet professionel, hvis blot han sagde ja til de gode kontrakttilbud, han faktisk fik.

Dette piller ikke ved, at Munken er en gigant i AaB's historie.

Et af de allerstørste træer er faldet.

Jeg er enig i dine tanker - og overvejede i tråd med disse tanker at tilføje et EDIT, da pointen også i mine øjne blev overskærpet. Et velment forsøg på at opbløde og nuancere endte imidlertid i den modsatte grøft, og da der ikke forekom yderligere indlæg i tråden, gled mit eget indlæg stille og roligt i glemmebogen.

Omtalte Keld Thorst var også i mine tanker i eftertænksomhedens stund. Jeg vidste godt, at han havde optrådt på landsholdet, men faktisk ikke, at han havde været anfører for samme. Man kunne måske i samme åndedrag nævne Kaj Poulsen, der som målmand opnåede 11 A-landskampe - og mest af alt gled over i historien, da han aldrig oplevede at vinde nogle af dem. Samme Kaj Poulsen huserede - mig bekendt - i AaBs cafeteria i mange år efter endt karriere og opnåede i hvert fald status af markant skikkelse i AaB-sammenhæng. Han trænger sig dog ikke på i forhold til et All Time - hold i mine øjne.

Til gengæld glemte jeg helt et par store og regelmæssige landsholdspillere, der huserede i AaB kørt før Superligatiden; Jens Steffensen og Ove Flindt Bjerg. Så vidt jeg lige husker, blev begge to nærmest headhuntet af AaB - begge på den anden side af 35 år - og forstærkede ligeledes omgående AaBs nybagte 1. divisionshold i 1987.

Ikke desto mindre fremstår tiden før Superligaen - og langtfra kun som følge af tidens tand - godt nok sølle set fra AaBs perspektiv.

[abbifar]

Henning Munk Jensen er gået bort.

Den muligvis største AaBer nogensinde. Suverænt flest landskampe af en AaBer, to pokaltitler, flot udlandskarriere oven i de 260 kampe for AaB. Adskillige år som anfører for både AaB og landshold og i det hele taget en af de absolut største spillere i den danske række i 60'erne og 70'erne.

Jeg drømmer om en stor tifohyldest til den måske største i AaB-trøjen nogensinde.

Kollektiv erindring om tidligere koryfæer i AaB-trøjen fader naturligt ud over årtier og generationer. Tilsvarende antager sammenligninger på tværs af epoker ofte karakter af sammenligninger mellem pærer og bananer.

Dette udgjorde imidlertid ikke den eneste årsag til, at et tidligere forsøg her på Debatsiden og andre steder om at skabe et All Time AaB-hold måtte skrinlægges og i stedet tage udgangspunkt i moderne tid, som vi skønsmæssigt definerer som Superligaens indførelse i 1991.

Fra dén tid kan vi vælge og vrage i bunkevis af profiler og skabe mindst 2 hold, der kunne figurere på en top 10 - liste over de stærkeste klubhold i Danmark nogensinde - og en meget stor del af disse profiler ville ikke have dansk pas.

Ovenstående siger beklageligvis ikke alene noget om AaBs generelle status i dansk fodbold fra det sidste årti i forrige årtusinde og godt 30 år fremefter; det siger lige så meget om de mere end 60 år, der gik forud for denne epoke.

2 bronzemedaljer dateret 1936 (!) og 1969 samt 2 pokaltitler dateret 1965 og 1970 - suppleret med 2 tabte pokalfinaler i 1966 og 1987 og 3 Europa Cup - optrædener med et historisk resultat mod Everton i 1966, om vi skal pynte en smule på det - udgør det sørgelige slutfacit over godt seks årtiers næsten nonstop tortur af generationer af AaB-tilhængere, hvoraf det store flertal enten befandt sig på plejehjem eller under 6 fod mulde, da AaB blev Danmarksmestre i 1995!

Før moderne tid kan AaB ganske enkelt ikke fremvise så meget som ét nævneværdigt hold eller en tilsvarende nævneværdig epoke. Man skal ligeledes slå talrige krøller på sig selv for at kunne argumentere for, at en spiller i AaB-trøjen før Superligaen kunne indtage en retmæssig plads på et All Time AaB-hold. Også selv om man opererede med et B- og et C-hold.

Nordjylland kan ganske vist fremvise to af Danmarks absolut største profiler, hvis navne ingen kunne forbigå i tavshed, dersom man skulle give et bud på et all time dansk landshold gennem tiderne: nemlig Harald Nielsen og Henning Nielsen. Ingen af dem havde imidlertid tilknytning til AaB!

På en lige så uomtvistelig tredjeplads over store nordjyske profiler med dansk pas gennem historien finder vi imidlertid nu afdøde Henning Munk Jensen! Faktisk har AaB vel ikke siden været i stand til at mønstre så stor en profil - altså med dansk pas.

En Jesper Grønkjær og aktuelle Joachim Mæhle er de eneste, der ikke blegner i en sammenligning med Munken, der sammen med de 2 pokaltitler og 2 bronzemedaljer udgør det klareste af meget få spredte lysglimt i det middelalderlige mørke, som kendetegnede AaB på de sportslige plan i generationer.

Af samme årsag var Henning Munk Jensen også det eneste navn overhovedet, der dukkede op blandt de snesevis af forslag på spillere, der kunne ses som værdige til at indtage en placering på et all Time AaB-hold.

Æret være Munkens minde.

Æret være Munkens minde.

Jeg synes, du bliver lidt hård ved fortiden for at understrege dit narrativ.

Før Munken var landsholdsanfører, opnåede Keld Thorst at blive det.

Keld Thorst overhalede Henning Munk Jensen med ét stemmepoint, da AaB Support Clubs nedsatte ekspertkomité - af især mangeårigt erfarne sportsjournalister - i 2000 kårede århundredets AaB-spiller.

Keld Thorst, som fyldte meget og var en dominerende kraft på banen - nogle vil sige, at han ejede den som Ståle Solbakken senere gjorde - kunne være blevet professionel, hvis blot han sagde ja til de gode kontrakttilbud, han faktisk fik.

Dette piller ikke ved, at Munken er en gigant i AaB's historie.

Et af de allerstørste træer er faldet.

Jeg er enig i dine tanker - og overvejede i tråd med disse tanker at tilføje et EDIT, da pointen også i mine øjne blev overskærpet. Et velment forsøg på at opbløde og nuancere endte imidlertid i den modsatte grøft, og da der ikke forekom yderligere indlæg i tråden, gled mit eget indlæg stille og roligt i glemmebogen.

Omtalte Keld Thorst var også i mine tanker i eftertænksomhedens stund. Jeg vidste godt, at han havde optrådt på landsholdet, men faktisk ikke, at han havde været anfører for samme. Man kunne måske i samme åndedrag nævne Kaj Poulsen, der som målmand opnåede 11 A-landskampe - og mest af alt gled over i historien, da han aldrig oplevede at vinde nogle af dem. Samme Kaj Poulsen huserede - mig bekendt - i AaBs cafeteria i mange år efter endt karriere og opnåede i hvert fald status af markant skikkelse i AaB-sammenhæng. Han trænger sig dog ikke på i forhold til et All Time - hold i mine øjne.

Til gengæld glemte jeg helt et par store og regelmæssige landsholdspillere, der huserede i AaB kørt før Superligatiden; Jens Steffensen og Ove Flindt Bjerg. Så vidt jeg lige husker, blev begge to nærmest headhuntet af AaB - begge på den anden side af 35 år - og forstærkede ligeledes omgående AaBs nybagte 1. divisionshold i 1987.

Ikke desto mindre fremstår tiden før Superligaen - og langtfra kun som følge af tidens tand - godt nok sølle set fra AaBs perspektiv.

Bare for at præcisere - Ove Flindt Bjerg blev godt nok hentet hjem igen i 1984, men han var Aalborgdreng og debuterede oprindelig for AaB i 1967, var med på holdet der vandt pokalen i 1970 og opnåede i alt 312 kampe og 71 mål. Han debuterede på landsholdet, mens han var i AaB (i 1970).

[Fabbe]

Bare for at præcisere - Ove Flindt Bjerg blev godt nok hentet hjem igen i 1984, men han var Aalborgdreng og debuterede oprindelig for AaB i 1967, var med på holdet der vandt pokalen i 1970 og opnåede i alt 312 kampe og 71 mål. Han debuterede på landsholdet, mens han var i AaB (i 1970).

Verdensmand og eventyrjæger.

Han vil stadig stå temmelig højt i AaB-spilleres historiske hierarki.

Da Karlsruhe købte ham i Innsbruck i 1976 - Flindtens store landsholdsår - var transfersummen á 1 million D-mark virkelig stor i europæisk topfodbold. Det var cirka dobbelt så meget som Harald Nielsens verdensrekord, da Inter hentede Guld-Harald i Bologna i 1967, men allerede déngang løb udviklingen stærkt.