Potentiel Superligastrejke

[limey]

Når fagforeningens medlemmer kommer i arbejde, efter at have fået understøttelse i A-kassen, får de arbejde på de vilkår som der er forhandlet frem til.

Jeg er ikke sikker paa hvilken del af mit indlaeg det er et svar til. Jeg har aldrig paastaaet at folk ikke kan komme i arbejde. Jeg taler om at i det stoerre perspektiv, saa bliver der ikke forhandlet paa vegne af de arbejdsloese. Det var det jeg skrev i det oprindelige indlaeg hvor du mente jeg ikke selv var nuanceret.

Okay så. Fagforeningerne kæmper måske ikke så meget for de som aldrig kommer i arbejde igen - i hvert fald ikke arbejdsrettighedsmæssigt.

[Buzz Killington]

Staten kan supplere, hjaelpe, efteruddanne osv. Jovist. Jeg har aldrig paastaaet at staten ikke har velgoerende motiver. Den er bare ikke en fagforening, og den er ikke underlagt fagforeningens snaevre hensyn. Fagforeningerne kaemper udelukkende for deres medlemmer, dvs. den del af dem der har noget at forhandle med i.e. dem der er i arbejde. Det er en interesseorganisation, ligesom alle andre. Staten derimod repraesenterer alle der har en stemme, baade de arbejdsloese og alle de andre.

Du kan da godt være arbejdsløs og samtidig medlem af en fagforening? Flere fagforeninger har jo adskillige tilbud til arbejdsløse medlemmer i form af jobsøgningskurser, billig efteruddannelse, mentorhjælp mm.
Men i overenskomstforhandlinger forhandler fagforeningen jo først og fremmest om ansættelsesvilkår på en arbejdsplads - og det gælder jo naturligvis først og fremmest dem, der er ansat - men også dem, der potentielt KAN blive ansat på denne arbejdsplads.

Jeg har da ikke skrevet at man ikke kan vaere medlem af en fagforening hvis man er arbejdsloes. Jeg har skrevet at en fagforening ikke forhandler paa baggrund af en hvis man er arbejsloes. Det er ren markedslogik det her. Hvad er det fagforeningen reelt set har af forhandlingskraeft? Det er truslen om at nedlaegge arbejde. Saa paa forhandlingsbordet, hvor meget forhandlingskraeft er en arbejdsloes vaerd? Intet. Saa hvad bliver loenniveauet (og alle andre goder) sat i forhold til? Til dem der er i arbejde. Derfor bliver loennen sat for hoejt. Dette er intet problem i DK, for vi har staten til at tage sig af de mennesker. Men er ikke fagforeningens fortjeneste.

For at tage det et relevant (fiktivt) eksempel: hvis SF kraever at klubberne betaler mindst 10.000 om maaneden for en deltids prof, saa er denne loen forhandlet paa plads i forhold til de deltidsproffer der allerede har en kontrakt. Men det betyder naturligvis at nogle spiller slet ikke faar en deltidskontrakt, hvis de ikke har niveauet, eller ikke tydeligvis har niveauet, eller kun potentielt har niveauet til at tjene den loen hjem. Grunden er, igen, at dette krav kun er forhandlet paa plads med hensyn til dem der er i arbejde, og ikke dem der potentielt er i arbejde.

[Hovedet]

Der er åbenbart den forskel på os, at jeg aldrig har dyrket AaB eller AaB-spillerne med religiøs fanatisme. Denne her "AaB er min religion, Aalborg stadion mit tempel, og AaB-spillerne mine guder" (ikke at det nødvendigvis er sådan DU har det, men i princippet) forekommer mig fuldstændig vanvittig.
Mit humør påvirkes i usædvanlig grad af resultaterne hver weekend, og min kæreste har svært ved at forstå, hvordan jeg kan udvise så store følelser til et fodboldhold. Men jeg forholde rmig kritisk til både klub og spillere og går bestemt ikke rundt med en eller anden utopisk forestilling om, at et prosfessionelt superligahold udelukkende spiller fodbold for tilskuernes blå øjnes skyld.

Og at spillerne er organiseret i en fagforening har jeg godt nok svært ved at se problemet i. Men jeg kan jo se, at rigtig mange debattører herinde hellere ville leve i et land som Kina, Qatar eller Bangladesh, hvor arbejdsgivere ikke begrænses i deres "virksomhedsoptimering" af irriterende medarbejdere, der står sammen for at ødelægge deres forretning.

Ej, jeg ville næsten ønske, at jeg havde skrevet det indlæg. Når jeg anskuer min interesse for fodbold ud fra et nøgternt og psykologisk perspektiv, kan jeg kun undres over mine barnagtige og stundom lettere patologiske adfærd, når det gælder AaB. For jeg ved jo egentlig godt, at fodbold ikke rigtig betyder noget.

Når der igen tilføres blod til hjernen, kan jeg godt se, at solen stadig står op i øst og går ned i vest, at fuglene stadig synger, når det bliver lyst, at jeg stadig får løn til den 1. i måneden, og at jeg og min familie stadig er ved godt helbred.

Det er blevet lidt bedre med årene, men grundlæggende har jeg lært at leve med, hvad jeg vil karakterisere som en uoprettelig hjerneskade, der opstod, da min far tog mig med på Aalborg Stadion første gang, da jeg var 4 år gammel. Og måtte gå med mig igen i pausen, fordi jeg skabte mig blå i hovedet - tosset over, at AaB var bagud.

Hjerneskaden deler jeg formentlig med det store flertal herinde og med en uforholdsmæssig stor del af den danske befolkning. De fleste af os fungerer i hverdagen; vi kan passe et arbejde, tage en uddannelse, fungere i sociale sammenhænge og opretholde en facade i forhold til det omkringliggende samfund. Vi har blot behov for i ny og næ at forsvinde ind i et for andre mennesker uforståeligt parallelunivers, der hedder AaB.

Dette parallelunivers ophører imidlertid med at eksistere, når hverdagen melder sig, og de store drenge har smidt AaB-trøjen og går rundt mellem alle os andre derude på gader og stræder. Så er de borgere på lige fod med alle andre og har behov for at hente børn, købe ind og passe daglige gøremål.

Hvis man ikke kan skelne mellem store drenge i civil og fodboldspillere i AaB-trøjer, og hvis man føler, at AaB-spillere har et særligt ansvar over for tilhængeres tilværelse; så har paralleluniverset udvidet sig ud over sine rimelige grænser, og man bør vende blikket indad og spørge: "Er der noget i mit liv, der kunne være anderledes?"

Jeg har forståelse for, at fodbold kan opnå religionslignende karakter i samfund, hvor der bl.a. ikke har været fagforeninger, der har medvirket til at skabe civilisation og tålelige forhold for de mennesker, der bebor sådanne steder. Jeg håber virkelig ikke, at Danmark bliver et af disse lande, hvor fodbold skal udgøre et bedøvende opium mod menneskelig elendighed.

[Yankee]

Jeg har da ikke skrevet at man ikke kan vaere medlem af en fagforening hvis man er arbejdsloes. Jeg har skrevet at en fagforening ikke forhandler paa baggrund af en hvis man er arbejsloes. Det er ren markedslogik det her. Hvad er det fagforeningen reelt set har af forhandlingskraeft? Det er truslen om at nedlaegge arbejde. Saa paa forhandlingsbordet, hvor meget forhandlingskraeft er en arbejdsloes vaerd? Intet. Saa hvad bliver loenniveauet (og alle andre goder) sat i forhold til? Til dem der er i arbejde. Derfor bliver loennen sat for hoejt. Dette er intet problem i DK, for vi har staten til at tage sig af de mennesker. Men er ikke fagforeningens fortjeneste.

For at tage det et relevant (fiktivt) eksempel: hvis SF kraever at klubberne betaler mindst 10.000 om maaneden for en deltids prof, saa er denne loen forhandlet paa plads i forhold til de deltidsproffer der allerede har en kontrakt. Men det betyder naturligvis at nogle spiller slet ikke faar en deltidskontrakt, hvis de ikke har niveauet, eller ikke tydeligvis har niveauet, eller kun potentielt har niveauet til at tjene den loen hjem. Grunden er, igen, at dette krav kun er forhandlet paa plads med hensyn til dem der er i arbejde, og ikke dem der potentielt er i arbejde.

Nej, et sådant krav vil da især være forhandlet på plads af hensyn til de, der ligger i udkanten af arbejdsmarkedet. De, der er i arbejde, får sandsynligvis allerede en højere løn end den "mindsteløn", der fastsættes i overenskomsten. Derfor er disse "mindstelønninger" især rettet imod at de arbejdsløse ikke skal blive presset til at acceptere en meget lav løn for overhovedet at komme i arbejde.

En fagforening forhandler af hensyn til sine medlemmer. Uanset om de er i arbejde eller ej. Arbejdsløse kan ikke strejke, nej, men det er så her hvor solidariteten træder i kraft.

[limey]

Der er åbenbart den forskel på os, at jeg aldrig har dyrket AaB eller AaB-spillerne med religiøs fanatisme. Denne her "AaB er min religion, Aalborg stadion mit tempel, og AaB-spillerne mine guder" (ikke at det nødvendigvis er sådan DU har det, men i princippet) forekommer mig fuldstændig vanvittig.
Mit humør påvirkes i usædvanlig grad af resultaterne hver weekend, og min kæreste har svært ved at forstå, hvordan jeg kan udvise så store følelser til et fodboldhold. Men jeg forholde rmig kritisk til både klub og spillere og går bestemt ikke rundt med en eller anden utopisk forestilling om, at et prosfessionelt superligahold udelukkende spiller fodbold for tilskuernes blå øjnes skyld.

Og at spillerne er organiseret i en fagforening har jeg godt nok svært ved at se problemet i. Men jeg kan jo se, at rigtig mange debattører herinde hellere ville leve i et land som Kina, Qatar eller Bangladesh, hvor arbejdsgivere ikke begrænses i deres "virksomhedsoptimering" af irriterende medarbejdere, der står sammen for at ødelægge deres forretning.

Ej, jeg ville næsten ønske, at jeg havde skrevet det indlæg. Når jeg anskuer min interesse for fodbold ud fra et nøgternt og psykologisk perspektiv, kan jeg kun undres over mine barnagtige og stundom lettere patologiske adfærd, når det gælder AaB. For jeg ved jo egentlig godt, at fodbold ikke rigtig betyder noget.

Når der igen tilføres blod til hjernen, kan jeg godt se, at solen stadig står op i øst og går ned i vest, at fuglene stadig synger, når det bliver lyst, at jeg stadig får løn til den 1. i måneden, og at jeg og min familie stadig er ved godt helbred.

Det er blevet lidt bedre med årene, men grundlæggende har jeg lært at leve med, hvad jeg vil karakterisere som en uoprettelig hjerneskade, der opstod, da min far tog mig med på Aalborg Stadion første gang, da jeg var 4 år gammel. Og måtte gå med mig igen i pausen, fordi jeg skabte mig blå i hovedet - tosset over, at AaB var bagud.

Hjerneskaden deler jeg formentlig med det store flertal herinde og med en uforholdsmæssig stor del af den danske befolkning. De fleste af os fungerer i hverdagen; vi kan passe et arbejde, tage en uddannelse, fungere i sociale sammenhænge og opretholde en facade i forhold til det omkringliggende samfund. Vi har blot behov for i ny og næ at forsvinde ind i et for andre mennesker uforståeligt parallelunivers, der hedder AaB.

Dette parallelunivers ophører imidlertid med at eksistere, når hverdagen melder sig, og de store drenge har smidt AaB-trøjen og går rundt mellem alle os andre derude på gader og stræder. Så er de borgere på lige fod med alle andre og har behov for at hente børn, købe ind og passe daglige gøremål.

Hvis man ikke kan skelne mellem store drenge i civil og fodboldspillere i AaB-trøjer, og hvis man føler, at AaB-spillere har et særligt ansvar over for tilhængeres tilværelse; så har paralleluniverset udvidet sig ud over sine rimelige grænser, og man bør vende blikket indad og spørge: "Er der noget i mit liv, der kunne være anderledes?"

Jeg har forståelse for, at fodbold kan opnå religionslignende karakter i samfund, hvor der bl.a. ikke har været fagforeninger, der har medvirket til at skabe civilisation og tålelige forhold for de mennesker, der bebor sådanne steder. Jeg håber virkelig ikke, at Danmark bliver et af disse lande, hvor fodbold skal udgøre et bedøvende opium mod menneskelig elendighed.

Hørt, for sadan!

[Køllen I Møllen]

Hovedet har jo helt ret.

[jonas386]

I er sgu ikke særligt ÆGTE!

[Viva i cazzi rossi]

http://www.b.dk/sport/fck-spillere-pres ... eligt-brev" onclick="window.open(this.href);return false;
Har ikke kunne se om denne artikel er posted tidligere, beklager hvis den. Men interessant læsning. Det lader til at nogle af spillerene har syntes, at spillerforeningen måske har været aggressive nok. Her i blandt vores 2 anfører.

[Frygah]

Hovedet har da ret, men jeg synes nu også Astonvilla har en pointe. Selvom pengene fylder utrolig meget i moderne fodbold, og det virkelig er blevet big business, så har jeg da også levet lidt i en (måske bevidst) naiv tilgang til sporten, hvor det ikke udelukkende var penge der fyldte det hele. Spillere der er født og opvokset i Nordjylland, har spillet i AaB i hele deres liv, ønsker og håber jeg da at de ligesom jeg føler en tilknytning til den klub og den by de repræsenterer. Hvis man virkelig opfatter fodboldklubber som onde maskiner der kun vil udnytte fodboldspillere til at tjene penge og intet andet, så kan jeg ærlig talt ikke forstå man overhovedet holder med en klub? Og jeg mener dybt alvorligt at der er forskel på klubber som AaB og eksempelvis FCK eller FCM. Måden klubben udtaler sig på, agerer på, handler på. Vi har nogle (måske ikke udtalte og skarp definerede) værdier, der skaber mere end blot en kold forretning uden fokus på andet end økonomi. Det er da forhåbentlig ikke bare et ligeyldigt lotteri om hvem man holder med, men noget der stikker lidt dybere? Der skal gerne være et sted imellem astonvillas bristede drømme omkring fodboldspillet, og så BoT's holdning til fodboldklubber som (elendige) pengemaskiner hvis eneste tanke er profit.

Derfor er min tro og håb også at fodboldspillere ser fodboldspillet og klubberne som mere end blot et arbejde og en arbejdsplads. Det er OGSÅ et arbejde, og klubberne er også en arbejdsplads. Ser man nøgternt på det, er fodboldspillere vel blot eksterne konsulenter, der leverer en service forhandlet gennem en agent, i en fodboldklub over x antal år. I så fald kan man vel lige så godt skrælle fodboldfans væk, da vi ikke er en relevant del af ligningen der hedder konsulent, service og forretning. Har vi ikke krav på lidt mere? Hvis det blot er kold forretning, skal fodboldspillerne så være fuldstændig ligeglade med de tusindvis af fans der hver weekend følger intenst med i hvad de laver på banen? Det mener jeg simpelthen ikke, og derfor var ligegyldigheden overfor for fans i denne konflikt noget der ramte et sted i mig.

Jeg ser fans som en nøgleaktør, dels i form af en indtægt til klubber og spillere via entreindtægter, men i endnu højere grad er vi med til at skabe værdi, når der skal sælges TV-rettigheder. Derfor har jeg fundet det underligt, hvordan klubber og spillere har slåsset om penge jeg direkte er med til at give dem, uden at vi bliver nævnt med et ord. Især fra de spillere der bliver fulgt som helte weekend efter weekend, og som lever den drøm mange af os havde som unge knægte. Jeg er HELT med på at der skal være ordnede forhold, selvom jeg har det svært med at se på det her som en klassisk fagforeningskamp. Og jeg er også glad for at vores spillere kan se udover sig selv, og tænke på de spillere der kun tjener 10.000 kr. om måneden for at dyrke deres hobby. På de udmeldinger der kom i medierne, oplevede jeg DF klar til at rykke sig, mens DF nærmest katagorisk nægtede at udtale sig (andre har sikkkert haft en anden oplevelse), ej heller om de konsekvenser en strejke ville ende med. Man kan jo godt forhandle benhårdt, samtidig med man kan er ked af at man kan skuffe de fans der også bliver berørt af hele det morads, og at man også tænker på de konsekvenser det kan have den vej.

Jeg skal såmænd nok klare mig, og stadig elske fodbold. Jeg synes dog der blev slået (endnu) en lille flig af idealet om at fodboldspillet er mere end blot penge i løbet af de her forhandlinger, nostalgisk drømmer som jeg åbenbart er.

Godt vi har seriefodbold!

[tegner]

Jeg skal såmænd nok klare mig, og stadig elske fodbold. Jeg synes dog der blev slået (endnu) en lille flig af idealet om at fodboldspillet er mere end blot penge i løbet af de her forhandlinger, nostalgisk drømmer som jeg åbenbart er.

Lige mine tanker,...måske formuleret lidt pænere end inde i mit hovede.

[limey]

Frygah: Jeg synes du overfortolker, når du siger, at hvis man ikke er en håbløs romantiker, er man en rendyrket kyniker. Og nej, man kan ikke sammenligne direkte med almindelig faglig kamp på hr. og fru Jensens arbejdspladser. Men når tråden flyder over med snak om forræderi og der udvises fuldstændig mangel på forståelse for, at fodboldspillere også er mennesker som kan have noget at kæmpe for, så synes jeg, at det er fint at der er nogle der får det hele lidt ned på jorden igen.

Personligt har jeg stået ret fast placeret i midten af denne konflikt, ud fra den del af detaljerne i diskussionerne jeg har kunne fået med - og det er egentlig ikke meget vi egentlig, mig bekendt, har fået at vide om disse. Men jeg synes, at kritikerne af SF har været maje mere skingre i diskussionen end kritikerne af DF og jeg synes det er dårlig stil når SF's repræsentant, som i forvejen ret uforvarende er blevet placeret i en penibel situation, får så mange hug.

[Hovedet]

Hovedet har da ret, men jeg synes nu også Astonvilla har en pointe. Selvom pengene fylder utrolig meget i moderne fodbold, og det virkelig er blevet big business, så har jeg da også levet lidt i en (måske bevidst) naiv tilgang til sporten, hvor det ikke udelukkende var penge der fyldte det hele. Spillere der er født og opvokset i Nordjylland, har spillet i AaB i hele deres liv, ønsker og håber jeg da at de ligesom jeg føler en tilknytning til den klub og den by de repræsenterer. Hvis man virkelig opfatter fodboldklubber som onde maskiner der kun vil udnytte fodboldspillere til at tjene penge og intet andet, så kan jeg ærlig talt ikke forstå man overhovedet holder med en klub? Og jeg mener dybt alvorligt at der er forskel på klubber som AaB og eksempelvis FCK eller FCM. Måden klubben udtaler sig på, agerer på, handler på. Vi har nogle (måske ikke udtalte og skarp definerede) værdier, der skaber mere end blot en kold forretning uden fokus på andet end økonomi. Det er da forhåbentlig ikke bare et ligeyldigt lotteri om hvem man holder med, men noget der stikker lidt dybere? Der skal gerne være et sted imellem astonvillas bristede drømme omkring fodboldspillet, og så BoT's holdning til fodboldklubber som (elendige) pengemaskiner hvis eneste tanke er profit.

Derfor er min tro og håb også at fodboldspillere ser fodboldspillet og klubberne som mere end blot et arbejde og en arbejdsplads. Det er OGSÅ et arbejde, og klubberne er også en arbejdsplads. Ser man nøgternt på det, er fodboldspillere vel blot eksterne konsulenter, der leverer en service forhandlet gennem en agent, i en fodboldklub over x antal år. I så fald kan man vel lige så godt skrælle fodboldfans væk, da vi ikke er en relevant del af ligningen der hedder konsulent, service og forretning. Har vi ikke krav på lidt mere? Hvis det blot er kold forretning, skal fodboldspillerne så være fuldstændig ligeglade med de tusindvis af fans der hver weekend følger intenst med i hvad de laver på banen? Det mener jeg simpelthen ikke, og derfor var ligegyldigheden overfor for fans i denne konflikt noget der ramte et sted i mig.

Jeg ser fans som en nøgleaktør, dels i form af en indtægt til klubber og spillere via entreindtægter, men i endnu højere grad er vi med til at skabe værdi, når der skal sælges TV-rettigheder. Derfor har jeg fundet det underligt, hvordan klubber og spillere har slåsset om penge jeg direkte er med til at give dem, uden at vi bliver nævnt med et ord. Især fra de spillere der bliver fulgt som helte weekend efter weekend, og som lever den drøm mange af os havde som unge knægte. Jeg er HELT med på at der skal være ordnede forhold, selvom jeg har det svært med at se på det her som en klassisk fagforeningskamp. Og jeg er også glad for at vores spillere kan se udover sig selv, og tænke på de spillere der kun tjener 10.000 kr. om måneden for at dyrke deres hobby. På de udmeldinger der kom i medierne, oplevede jeg DF klar til at rykke sig, mens DF nærmest katagorisk nægtede at udtale sig (andre har sikkkert haft en anden oplevelse), ej heller om de konsekvenser en strejke ville ende med. Man kan jo godt forhandle benhårdt, samtidig med man kan er ked af at man kan skuffe de fans der også bliver berørt af hele det morads, og at man også tænker på de konsekvenser det kan have den vej.

Jeg skal såmænd nok klare mig, og stadig elske fodbold. Jeg synes dog der blev slået (endnu) en lille flig af idealet om at fodboldspillet er mere end blot penge i løbet af de her forhandlinger, nostalgisk drømmer som jeg åbenbart er.

Godt vi har seriefodbold!

Jeg vil lige pointere, at mit indlæg på ingen måde var ment som et partsindlæg i konflikten mellem DF og SF, som jeg netop grundet min romantiske og irrationelle tilgang til AaB ikke har sat mig meget ind i. De helt overordnede politiske diskussioner, der har udspillet sig i den forbindelse, hører i mine øjne slet ikke hjemme her, hvilket i øvrigt også fremgår af debatsidens retningslinjer.

Jeg opfatter ikke AaB som en "arbejdsgiver", da jeg er tilhænger af klubben. Jeg anerkender selvfølgelig, at spillerne jævnsides med reel klubfølelse modtager deres løn fra AaB og derfor ikke kan have et rendyrket lidenskabeligt forhold til klubben, som det er os tilhængere forundt at have. Dette skaber ligeledes det paradoks, at kærligheden til AaB sikkert er større blandt tilhængerne end blandt spillere. Groft sagt er spillere nogen, der kommer og går. Tilhængere består.

Mit indlæg var heller ikke vendt mod astonvilla, men skal snarere ses som en bekræftelse af det indlæg, som BoT havde skrevet. Jeg opponerer mod den enorme selvhøjtidelighed, der kan eksistere blandt nogle fans. Jeg trækker stikket, når nogle fans eksempelvis mener, de har ret til at svine en spiller til på åben gade, fordi han har brændt en stor chance eller spillet en dårlig kamp. Jeg står af, når nogle fans omtaler det at gå til fodbold som om, de "gør deres pligt". Af samme grund er jeg helt enig med Limey, når han skriver, at tilsviningen af Patrick Kristensen er uacceptabel, selv om nogen af de skingre indlæg sikkert har bund i frustration over den potentielle tabte mulighed for at spille sig i CL snarere end udtryk for en rabiat liberalistisk aversion mod lønmodtagerrettigheder og fagforeninger.

Din romantiske tilgang til spillet kan jeg sagtens følge, og den giver vi jo alle udtryk for herinde. Af samme grund interesserer jeg mig heller ikke for Premier League, hvor jeg for længst mener, at man har bevæget sig ud på dekadencens og grådighedens overdrev på bekostning af fodboldspillet.

[BoT]

Hovedet på sømmet!!

[Frygah]

Hovedet har da ret, men jeg synes nu også Astonvilla har en pointe. Selvom pengene fylder utrolig meget i moderne fodbold, og det virkelig er blevet big business, så har jeg da også levet lidt i en (måske bevidst) naiv tilgang til sporten, hvor det ikke udelukkende var penge der fyldte det hele. Spillere der er født og opvokset i Nordjylland, har spillet i AaB i hele deres liv, ønsker og håber jeg da at de ligesom jeg føler en tilknytning til den klub og den by de repræsenterer. Hvis man virkelig opfatter fodboldklubber som onde maskiner der kun vil udnytte fodboldspillere til at tjene penge og intet andet, så kan jeg ærlig talt ikke forstå man overhovedet holder med en klub? Og jeg mener dybt alvorligt at der er forskel på klubber som AaB og eksempelvis FCK eller FCM. Måden klubben udtaler sig på, agerer på, handler på. Vi har nogle (måske ikke udtalte og skarp definerede) værdier, der skaber mere end blot en kold forretning uden fokus på andet end økonomi. Det er da forhåbentlig ikke bare et ligeyldigt lotteri om hvem man holder med, men noget der stikker lidt dybere? Der skal gerne være et sted imellem astonvillas bristede drømme omkring fodboldspillet, og så BoT's holdning til fodboldklubber som (elendige) pengemaskiner hvis eneste tanke er profit.

Derfor er min tro og håb også at fodboldspillere ser fodboldspillet og klubberne som mere end blot et arbejde og en arbejdsplads. Det er OGSÅ et arbejde, og klubberne er også en arbejdsplads. Ser man nøgternt på det, er fodboldspillere vel blot eksterne konsulenter, der leverer en service forhandlet gennem en agent, i en fodboldklub over x antal år. I så fald kan man vel lige så godt skrælle fodboldfans væk, da vi ikke er en relevant del af ligningen der hedder konsulent, service og forretning. Har vi ikke krav på lidt mere? Hvis det blot er kold forretning, skal fodboldspillerne så være fuldstændig ligeglade med de tusindvis af fans der hver weekend følger intenst med i hvad de laver på banen? Det mener jeg simpelthen ikke, og derfor var ligegyldigheden overfor for fans i denne konflikt noget der ramte et sted i mig.

Jeg ser fans som en nøgleaktør, dels i form af en indtægt til klubber og spillere via entreindtægter, men i endnu højere grad er vi med til at skabe værdi, når der skal sælges TV-rettigheder. Derfor har jeg fundet det underligt, hvordan klubber og spillere har slåsset om penge jeg direkte er med til at give dem, uden at vi bliver nævnt med et ord. Især fra de spillere der bliver fulgt som helte weekend efter weekend, og som lever den drøm mange af os havde som unge knægte. Jeg er HELT med på at der skal være ordnede forhold, selvom jeg har det svært med at se på det her som en klassisk fagforeningskamp. Og jeg er også glad for at vores spillere kan se udover sig selv, og tænke på de spillere der kun tjener 10.000 kr. om måneden for at dyrke deres hobby. På de udmeldinger der kom i medierne, oplevede jeg DF klar til at rykke sig, mens DF nærmest katagorisk nægtede at udtale sig (andre har sikkkert haft en anden oplevelse), ej heller om de konsekvenser en strejke ville ende med. Man kan jo godt forhandle benhårdt, samtidig med man kan er ked af at man kan skuffe de fans der også bliver berørt af hele det morads, og at man også tænker på de konsekvenser det kan have den vej.

Jeg skal såmænd nok klare mig, og stadig elske fodbold. Jeg synes dog der blev slået (endnu) en lille flig af idealet om at fodboldspillet er mere end blot penge i løbet af de her forhandlinger, nostalgisk drømmer som jeg åbenbart er.

Godt vi har seriefodbold!

Jeg vil lige pointere, at mit indlæg på ingen måde var ment som et partsindlæg i konflikten mellem DF og SF, som jeg netop grundet min romantiske og irrationelle tilgang til AaB ikke har sat mig meget ind i. De helt overordnede politiske diskussioner, der har udspillet sig i den forbindelse, hører i mine øjne slet ikke hjemme her, hvilket i øvrigt også fremgår af debatsidens retningslinjer.

Jeg opfatter ikke AaB som en "arbejdsgiver", da jeg er tilhænger af klubben. Jeg anerkender selvfølgelig, at spillerne jævnsides med reel klubfølelse modtager deres løn fra AaB og derfor ikke kan have et rendyrket lidenskabeligt forhold til klubben, som det er os tilhængere forundt at have. Dette skaber ligeledes det paradoks, at kærligheden til AaB sikkert er større blandt tilhængerne end blandt spillere. Groft sagt er spillere nogen, der kommer og går. Tilhængere består.

Mit indlæg var heller ikke vendt mod astonvilla, men skal snarere ses som en bekræftelse af det indlæg, som BoT havde skrevet. Jeg opponerer mod den enorme selvhøjtidelighed, der kan eksistere blandt nogle fans. Jeg trækker stikket, når nogle fans eksempelvis mener, de har ret til at svine en spiller til på åben gade, fordi han har brændt en stor chance eller spillet en dårlig kamp. Jeg står af, når nogle fans omtaler det at gå til fodbold som om, de "gør deres pligt". Af samme grund er jeg helt enig med Limey, når han skriver, at tilsviningen af Patrick Kristensen er uacceptabel, selv om nogen af de skingre indlæg sikkert har bund i frustration over den potentielle tabte mulighed for at spille sig i CL snarere end udtryk for en rabiat liberalistisk aversion mod lønmodtagerrettigheder og fagforeninger.

Din romantiske tilgang til spillet kan jeg sagtens følge, og den giver vi jo alle udtryk for herinde. Af samme grund interesserer jeg mig heller ikke for Premier League, hvor jeg for længst mener, at man har bevæget sig ud på dekadencens og grådighedens overdrev på bekostning af fodboldspillet.

Nu er det jo voldsomt begrænset, hvor mange der rent faktisk har nævnt Patrick Kristensen i deres ophedede utilfredshed. Det kan vel begrænses til 2-3 indlæg i en tråd der nu er på +60 sider. Så skal vi ikke lige begrave den med det samme, med at det altså ikke er det hovedkritikken går på? Ligeså er der vel heller ingen der på nogen måde har snakket om at svine spillere til på gaden for en dårlig præstation? Ja, jeg tror faktisk ikke jeg kan huske at have hørt om sådan en oplevelse i det nordjyske? Jeg ved godt det var eksempler for at lave en pointe, men jeg synes fair skal være fair. Den grove kritik af enkeltpersoner i AaB har været meget lille.

Der hvor jeg er mest skuffet over SF, og herunder altså også Patrick Kristensen som en af forhandlerne og talspersoner i medierne, er deres kommunikationsstrategi. Den finder jeg simpelthen forfejlet, og mangler forståelse og indsigt i de fans som knuselsker både deres fodboldklub, men altså også de spillere der bærer trøjen. Jeg brokkede mig tidligere over sportspressen fejlede eklatant ved ikke at gå til stålet og kræve svar fra parterne, i stedet for mikrofonholderi. I samme ombæring har jeg savnet en Spillerforening der godt kan se længere end blot egne behov og krav, og i det mindste vise lidt respekt og anerkendelse mod de fans der står der hver gang. "Giv os for helvede bare et eller andet" har jeg tænkt igen og igen, når det eneste de har sagt i pressen er "Vi vil have medindflydelse". Jeg havde troet at fans ville være en naturlig del af Spillerforeningens (der jo består af netop bare fodboldspillere) univers, OGSÅ når de er igang med en fagforeningskamp, men vi har simpelthen været glemt, eller endnu værre; ignoreret! Det kan godt være at det er at være selvhøjtidelig, men det er jeg såmænd bare skuffet over. Det er her vi er tilbage til den "magi", som astonvilla snakkede om mellem fans og spillere, og som jeg troede var en indgroet ting hos danske fodboldspillere, uagtet at det er deres arbejde. Det så jeg bare nul og nix af, da vi blev gidsler i en fagforeningskamp.

Den skingre kritik omkring SF, som jeg har set det og selv føler det, er at fodbold bliver gjort til en traditionel fagforeningskampgrund. Jeg, og givetvis også andre herinde, finder det meget farligt, at det er den vej fodbolden er endt ud af. Det er nok den traditionelle frygt for at vi er gået ud af en vej, der ender i ting der kan være livsfarlige for fodbolden. Der har været nævnt sjove og lettere absurde forhold som barsel, barns første sygedag, overarbejdsbetaling/flextid, sympatistrejker osv. Og selvom det naturligvis ikke er noget vi er i nærheden af, kan man jo godt frygte at glidebanen kan (ikke nødvendigvis vil) lede os et rigtig skidt sted hen. Det er ikke ensbetydende med man er modstander af den danske model eller fagforeninger som sådan, men mere at der altså er nogle aspekter i fodbold der gør at man gerne skulle kunne divergere lidt fra den traditionelle fagforening vs. arbejdsgiver slåskamp.

Jeg stopper her inden det bliver for langt!

EDIT: Og så synes jeg da egentlig at niveauet i tråden har været ganske fortrinligt, uagtet at der har været enkelte ophedede indlæg. Det er jo et meget følelsesladet emne, men jeg synes den har været klasser over "For helvede, KEP!", "fyr hele lortet" og "Hvor kan jeg se kampen?!??" som kan pryde en normal kamptråd.

[Hovedet]

[/quote]EDIT: Og så synes jeg da egentlig at niveauet i tråden har været ganske fortrinligt, uagtet at der har været enkelte ophedede indlæg. Det er jo et meget følelsesladet emne, men jeg synes den har været klasser over "For helvede, KEP!", "fyr hele lortet" og "Hvor kan jeg se kampen?!??" som kan pryde en normal kamptråd.[/quote]

Lige præcis den slags indlæg er jo helt ok i en kamptråd, hvor det netop er følelser og umiddelbar skuffelse/glæde, der er i spil. På det tidspunkt befinder man sig netop i sit AaB-parallelunivers, hvor sund fornuft og analytisk sans er sat helt ud af spil. Herregud, hvad jeg dog ikke har kaldt diverse AaB-spillere i kampens hede; heldigvis har jeg ikke åndsnærværelse nok til at få det ud på skrift under en kamp :-)

Jeg mener bestemt heller ikke, at det gælder for AaB-fans generelt, at de generer spillere på åben gade eller lignende. Den slags er vi heldigvis næsten forskånet for i Danmark, og hvis jeg alligevel må småpolitisere et øjeblik, tror jeg, at det skyldes, vi har opbygget et samfund, hvor kun meget få mennesker er nødt til at søge tilflugt i fodbold for at dulme smerten over en håbløs tilværelse. Der var m.a.o. blot tale om fiktive eksempler for at konkretisere, hvor min grænse går mellem acceptabelt og uacceptabel fanadfærd.

I vores verden har de fleste fanmanifestationer et anderledes latterligt skær over sig. Et helt konkret eksempel fra Århus: Under en af AGFs utallige sportslige kriser, dukkede der en formiddag en halv snes fans op til AGFs træning. De poserede foran en journalist og så rasende selvhøjtidelige og mutte ud, mens de stod med et banner med påskriften: "Gør jeres pligt, vi gør vores". Som om, at AGF-holdet havde udsat disse mennesker for et personligt svigt og påført dem smerte og sorg.

I dette tilfælde havde det måske været på sin plads, om disse mennesker havde spurgt sig selv, om de egentlig ikke havde mere presserende "pligter" at passe andetsteds en onsdag formiddag...

[alithebeast]

I dette tilfælde havde det måske været på sin plads, om disse mennesker havde spurgt sig selv, om de egentlig ikke havde mere presserende "pligter" at passe andetsteds en onsdag formiddag...

Der er vel næppe nogen, der 24/7 holder sig til at udføre deres mest presserende pligter.

[jensemand57]

Mange gode indlæg om ens forhold til fodbold contra konflikten. Ingen nævnt, ingen glemt.
Hvis jeg skal forsøge at præciserer årsagen til manges frustrationer over Patrick Kristensen og Spillerforeningen, tror jeg at det bunder i dels Mads Øland og hans måde at agere på, dels at Spillerforeningen kun stillede krav ( det var det indtryk, de gav mig via pressen) men ingen indrømmelser til DF. Det undre jo mig, at der først kom resultater, da både FCK, AaB og jeg mener også FCM sendte spillere afsted. Jeg tror, at Spillerforeningen havde fået et ultimatum, for jeg savnede en forståelse for de tre klubbers kampe i næste uge, som er vigtige for spillerne, klubberne og dansk fodbold. Måske endda pt. Vigtigere end bedre pensioner for semiproffer. Heldigvis ser det faktisk ud som om, at der kom en god overenskomst til gavn og glæde for begge parter.

[AaB1978]

Interessant artikel om forhandlingerne og Jeppe Curths rolle

http://www.bt.dk/superligaen/bag-dramae ... a-konflikt" onclick="window.open(this.href);return false;

[BoT]

Interessant artikel om forhandlingerne og Jeppe Curths rolle

http://www.bt.dk/superligaen/bag-dramae ... a-konflikt" onclick="window.open(this.href);return false;

Det er yderst interessante oplysninger. Man kan nemt tolke det på den måde, at det er Mads Øland, der stædigt har holdt fast i de for Divisionsforeningen uspiselige krav om kommercielle rettigheder, mens spillerne mere har været optaget af de mere arbejdsmæssige dele som pension, forsikring, arbejdstid og mindsteløn.

Man kunne godt gætte på, at Mads Øland får problemer med at fortsætte som formand - og at det er folk som Retov og især Jeppe Curth, der kommer til at tegne Spillerforeningen i fremtiden.

[astonvilla]

Interessant artikel om forhandlingerne og Jeppe Curths rolle

http://www.bt.dk/superligaen/bag-dramae ... a-konflikt" onclick="window.open(this.href);return false;

Hvis - og jeg skriver hvis - det er sandt det artiklen frembringer, så er Øland jo en færdig mand i SF sammenhæng.

Men det lyder jo lidt for utroligt til at være sandt.
Alle kunne indse at kravene om andel i klubbernes omsætning (ej overskud, mind you) og medindflydelse på kontraktsdelen var virkelighedsfjernt, og man kunne forvente at det bare var skud i bøssen til at få noget andet igennem.
Alene det faktum at andelen af omsætningen skulle tilgå spillernes fagforening er jo vanvittigt i en grad at man tror det er en joke.
Dermed tvinger man spillerne til at være medlem af fagforeningen (hvis de skal have andel) og det udelukker samtidig også andre fagforeninger at melde sig på banen for spillere som måtte ønske et alternativ. Ugennemtænkt og et-parti-tankegang af værste skuffe. Føj.
Men det billede der bliver tegnet nu er at det var Øland der stejlt stod på kravet og var alene om det - på grænsen til det skringrende sindssyge - og måtte fjernes og nogle mennesker med fornuft og ilt i hjernen måtte tilføres.

Tvivler på dette er sandheden - men hvis det er, så slipper vi da snart for at se og høre på Øland, da spillerforeningen ikke har noget andet valg end at smide ham ud. Det vil passe mig fint - for jeg mener fortsat at den mand er gift for dansk fodbold og at han modarbejder alt hvad der hedder talentudvikling og konstruktivt samarbejde. Manden er gal og har ikke noget overblik til at se det stor billede, i mine øjne.