Indlæg
af Funky » 20. jan 2016, 09:27
10-12 millioner frikøbsklausul til sommer. Okay. Hvor meget mere tror folk herinde, at vi realistisk kan sælge Spalvis for nu og her? Er det så meget mere, at det giver en væsentlig forskel i fht hvis Spalvis bliver og forhåbentlig hjælper klubben til sportslig succes i foråret? Det er et gamble, ja, men det er det samme gamble, som Spalvis' næste arbejdsgiver er ude i. Læg dertil de lønpenge, man så har sparet ved en billig kontrakt til Spalvis i de sidste par år, kontra hvis han havde rendt rundt på en dyr. Det skal også regnes med. Og ihukom venligst, at han har været igennem en potentielt set invaliderende skade. Det er lidt sjovt at se, at fordi sol, måne og stjerner står rigtigt lige nu for et monstersalg - bortset fra det lille aber dabei med klausuler - så får folk dollartegn i øjnene og glemmer, at det ikke var dem, der skulle tage risikoen 2 år tidligere.
AaB havde også helst været de der klausuler foruden - det bekræfter forsøget på at at forlænge knægtens kontrakt i efteråret. Jeg synes det er interessant at filosofere over, hvem der mon har lækket oplysningerne. Og så er Spalvis altså også selv ude i et gamble. Han har sagt nej til en sikkert klækkelig lønforhøjelse i AaB, for selv at kunne score kassen til sommer. Fair nok, men en frikøbsklausul på 10-12 mille er altså ikke småpenge. Hvis han flopper til sommer, så tror jeg IKKE han finder en klub, som BÅDE vil betale den slags penge til AaB, OG forgylde ham. Så kan han fortsætte på en lærlingekontrakt i en anden, større klub, hvor han skal starte forfra. Der er i dén grad pres på Spalvis for at levere i foråret.
Jesper Thygesen om AaB i 2013-14:
"Jeg kan ikke huske, at jeg har set flottere fodbold i Superligaen - flottere end hvad Brøndby og FC København nogensinde har spillet."