Gnu skrev: ↑13. mar 2024, 20:40
Jakobsen skrev: ↑13. mar 2024, 16:33
Gnu skrev:Kasper skrev: ↑12. mar 2024, 15:59
Selvfølgelig kan du ikke sammenligne AaB med Hvidovre. Vi har et komplet superligasetup og der går min 100 år inden AaB igen skal spille i den næstbedste række.
Det er utroligt, at man stadig kan læse indlæg om at AaB bare lige skal tilbage i den økonomiske top 4, eller at AaB ikke rykker ned de næste 100 år. Det er som om, at nogle brugere her på siden sidder fast i et forældet billede af, at AaB er en topklub, der bare har en midlertidig nedtur, og slet ikke følge med i, hvad der ellers sker i superligaen. For sandheden er, at en hel bunke klubber sidder i et TGV-tog, mens AaB lige er ved at stige ombord i et gammelt damplokomotiv. Tyskerne er i gang med en oprydning, og det er fint og fornuftigt, men det går utrolig langsomt med at udvikle forretningen, og i mellemtiden bevæger de andre klubber sig fremad i ekspresfart.
AaB har et spillerbudget på 35-40 millioner kr., og har efterhånden haft det i en del år. Men det er slet ikke nok til at være en del af top 4 eller bare top 6 mere. Dertil har de andre klubber bare haft langt mere fart på, og brugere flere penge samtidig med at flere af dem rent faktisk også er i stand til at lave overskud år efter år. Så vi kan godt snakke om, at AaB har 'et komplet superligasetup', men dette setup rækker ikke længere til andet en bund 6 i ligaen, og medmindre der kommer mange flere penge ind, så er det fremover AaB's position i dansk fodbold fremover.
Kunne ikke være mere enig i de kendsgerninger du skitserer. AaB er en stor klub og derfor må det også være muligt at komme på TGV toget, men medmindre der kommer absurd mange penge ud af det blå på en gang vil det tage år som det tog GF Og selv hvis virkelig mange penge kommer vil det kræve en gearing af den sportslige sektor før man får rigtigt udbytte af det.
Jeg vil være skånelsesløst efter den bestyrelse der sov i timen og bragte os her til og tyskerne, hvis ikke de snart får sat gang i en synlig positiv udvikling, hvor vi kan se gradvis bedring, men vi må erkende det ikke bare er “bare lige væk en sæson”.
Jeg kan så desværre kun have frygt og skepsis når det er halvgenile oldinge fra bondeadlen som Niels David der sidder i bestyrelsen. Der er jo ingen ild og kommunikation at spore og beviseligt ingen dygtighed eller investeringsvilje.
Sent from my iPhone using Tapatalk Pro
Vi kan ikke bruge ‘AaB er en stor klub’ til noget. Sagen er jo, at vi er efterladt et sted, hvor vi reelt bare må håbe på, at der kommer en mand med en helvedes masse penge ud af det blå. AGF kom op i gear på et tidspunkt, hvor der slet, slet ikke var de samme penge i dansk fodbold, som der er i dag, og derfor er AaB’s muligheder for at komme tilbage til toppen også langt sværere, end da AGF gjorde. Toget har forlængst forladt perronen, og AaB kan dårligt nok skimte det i horisonten.
Du har en utvivlsomt en pointe, når du påpeger den øgede pengemængde, der kendetegner dansk fodbold på den anden side af vores doubletitel. Derfor kan vi ikke bare uden videre henvise til AGF, hvad angår konsekvenserne af et kort ophold i den næstbedste række. Der for de kække aarhusianeres vedkommende sågar fandt sted hele tre gange inden for otte sæsoner!
Går vi tilbage til efteråret 2014, befandt AGF sig på en 5. plads i 1. division med 8 point op til oprykningsplads næsten halvvejs i sæsonen. På daværende tidspunkt var AaB ikke blot forsvarende mestre og pokalvindere med et enestående godt image. Klubben havde tillige ryddet op i alle de økonomiske dårligdomme fra ejendomstiden og var helt gældfri, da en succesrig aktieemission og kvalifikation til Europa League tilførte godt 120 millioner af datidens kroner til klubbens pengekasse.
AaBs udgangspunkt var med andre ord forrygende i almindelighed og i særdeleshed sammenlignet med AGF. Ingen ville jo have fattet, hvad de havde gloet på i efteråret 2014, såfremt en krystalkugle havde givet adgang til en blot 6-7 år senere fremtid.
Det står krystalklart i dag, at AaB i 2014 blev fuldstændig overrumplet af den nye æra i dansk fodbold. Formentlig ville det hele have været kollapset allerede omkring 2017/2018, havde det ikke været for det forrygende udgangspunkt.
I dag forekommer nordjyde- og talentretorikken anno 2014 fuldstændig latterlig. Den ville også i sin samtid have fremstået utroværdig og tvivlsom, havde det ikke været for doubletitlen i 2014 og det økonomiske kaos, der var gået forud for denne. Desværre udviklede den titel sig til en sovepude, der sendte AaB ud i en tornerosesøvn på det værst tænkelige tidspunkt i historien.
Den skjulte det faktum, at AaB blot helt tilfældigt havde en 3-4 virkelig dygtige ungdomsspillere, der oven i købet kulminerede den sæson. I praksis stod AaB allerede i 2014 et dårligt sted i forhold til talentudvikling og blev derfor fuldstændig massakreret af de klubber, der arbejdede seriøst og professionelt med ungdomsspillere, herunder ikke mindst FC Nordsjælland. AaBs talentsatsning bestod aldrig af andet end at hive uforholdsmæssigt mange ungdomsspillere op i seniortruppen i det lønlige håb, at de ud af det blå ville udvikle sig til klassespillere.
Samtidig kunne den mildest talt afdæmpede retorik, der emanerede fra klubben, fremstilles som "ansvarlig" i kølvandet på ejendomsklovnerierne og finanskrisen. Derfor blev vi ligeså massakrerede af de klubber, der nu seriøst øgede både indtægter og investeringer. Vi endte som dansk fodbolds syge mand, og vi er langt fra helbredte.
Dog har vi en status og en historie, der vil gøre det
lettere for os at vende tilbage i nogenlunde standsmæssig forfatning, end hvis vi
ikke havde haft den. Trods alt befinder vi os altså stadig foran klubber som Vejle, Viborg, Lyngby og SønderjyskE, og vi er trods alt ikke sat af i forhold til Silkeborg og Randers. Hvidovre er så langt fra AaBs niveau, at de er irrelevante. Og selv om tiden vitterlig er en anden, end da AGF satte turbo på, så bør samme AGF trods alt tjene som en inspirationskilde i forhold til, hvordan ting trods alt kan også kan vendes i en
positiv retning.
Vi skal derfor heller ikke ende i den modsatte grøft og acceptere, at det er naturgivent, at en klub som FC Nordsjælland kan distancere os med op til flere marathondistancer!
AaB er endt i det nuværende morads som følge af grel udygtighed. Dygtighed kan bringe os tilbage igen. Denne dygtighed indebærer imidlertid også
investering. Jeg må tilstå, at jeg nærmest sank opgivende om i stolen, da den tyske investorgruppe efter måneders palaver kom rendende med et beløb på angiveligt 15-20 millioner kroner; i praksis så godt som ingenting.
Jeg har fundet trøst i den formodning, at investorgruppen var så rystede over klubbens forfald gennem 10 år, at beløbets størrelse skulle ses i lyset af "én chance". Hvilket vil sige direkte oprykning, og i forhold til en enkelt sæson i 1. division kunne det pågældende beløb ses som et midlertidigt kunstigt åndedræt, der - i tilfælde af patientens overlevelse - skulle agere springbræt for massiv tilførsel af kapitel i forhold til det virkelige mål: at etablere os i Superligaens bedste halvdel.
I denne sæson har vi fået os en midlertidig puster, hvor vi ikke skal spekulere på andet end, om vores hold er godt nok til at rykke op. Hvis dette mål opfyldes, udgør denne sæson intet andet end en parentes i det fremtidige AaB, der skal opstå på baggrund af oprykning i år. Indtil videre har tyskerne i mine øjne ageret nogenlunde fornuftigt, altså ud fra parametret om, at denne sæsons succeskriterium alene består i tilbagevenden til Superligaen.
Først derfra skal tyskerne for alvor vise deres værd. Og hvis ikke det indledende småbeløb følges op af mange gange større beløb, kan det hele groft sagt være ligegyldigt, for så er AaB færdig som aktør i dansk topfodbold. For dén tid, hvor man kunne "dukke op" hvert sjette år og vinde et mesterskab ud af det blå for derpå at snuppe fem års hvile i ingenmandsland; dén tid er endegyldigt forbi og kommer aldrig tilbage.