Det er bare at vende om på det gamle ordsprog: Du skal ikke tro, du skal vide. Gør man det grundigt nok, så smelter de to sammen, og alle de dér kedelige krav om at "vide på basis af videnskabelige fakta" bliver til udslag af menneskeligt snævertsyn og utilstrækkelighed, hvilket er en uundgåelig tilstand at leve i for mennesket.Lindvang skrev:Fremragende og perspektivrig tråd, hvor der kan komme en masse gode ting på banen.
Jeg søger en, der med gode argumenter virkelig kan bevise, at gud eksisterer. Mange har forsøgt, men ingen har formået.
På samme måde er eksistensen af menneskelig smerte til trods for tilstedeværelsen af en almægtig og barmhjertig Gud blot et udslag af den gave (menneskelivet), som Gud har os skænket, og som vi kun kan opleve som et menneskeliv, hvis det rent faktisk også gør ondt af og til. Et liv uden smerte og frygt ville være aldeles blottet for aspirationer; dermed bliver det ligegyldigt og slet ikke til at forholde sig til.
Og det er jo en rar tanke; at når folk ligger og dør i murbrokker et eller andet sted, så er det et udslag af, at vi skal kunne føle vi er mennesker. Altså, det er en form for selvrealiseringsprojekt. Hvordan udvælgelsesproceduren foregår kan jeg ikke lige redegøre for, men på et eller andet tidspunkt i denne debat bliver man vel også nødt til at spille: "Guds plan er det ingen beskåret at forstå"-kortet.
Nogenlunde således har jeg hørt det forklaret af en eller anden kvindelig kendis-præst. Jeg hælder mest til, at Gud er belemret med nogle halvdårlige spindoktorer, som man - hvis man interesserer sig for Gud - måske gør klogest i at se lidt hen over.
