Bong skrev:Kritikken af Kent Nielsen er helt berettiget i mine øjne. Han var en fremragende mand at hive ind for at redde skuden, men derfra burde man have fundet en, som havde et godt, moderne og spændende projekt.
Ville elske, hvis vi kunne have en træner der ikke gik på kompromis. En der valgte at sige, nu satser vi på det offensive og kreative spil - også selvom det tager tid og medfører bitre nederlag. For så har man i det mindste prøvet!
Holdene der for nogle år siden indførte den "hollandske" 4-3-3 er dem der dominerer nu og har gjort det i et stykke tid. Barca er selvfølgelig det oplagte eksempel og herhjemme har vi Nordsjælland - fucking FARUM FFS! ..
Hvorfor har VI i Aalborg ikke fulgt med den udvikling? Vi er slet ikke fulgt med tiden, rent fodboldfilosofisk, og det ses tydeligt på banen i øjeblikket. Kent Nielsen sidder fast i start 90'er britisk betonbold - og det vinder man sgu ikke meget ved.
Jeg er helt enig. Kent Nielsen bidrog til at sikre overlevelsen i superligaen, men han evner ikke at føre holdet videre.
Kent Nielsen har berettiget et ry som en træner der prioriteter det defensive på bekostning af det offensive. Dette rygte har han især fra Horsens tiden, hvor oprykkerne Horsens spillede noget af det mest gudsjammerlige fodbold der længe er set i ligaen (eksperter i 0-0 kampe).
Det gik helt galt for Kent Nielsen i Brøndby, hvilket var forventeligt. KN evner ikke at udvikle det offensive spil, hvilket var kraftigt medvirkende til fyringen.
Jeg synes KN har skuffet enormt som træner i AaB. Hans spidskompetence (defensiv organisering) er ikke tydelig at se. Holdets defensiv sejler ofte, de sidste 2 kampe er grumme eksempler herpå. Det offensive spil er ligeledes til tider ganske rædderligt, hvilket er KNs ansvar (samt Kuhns).
Jeg ønsker virkelig at KN får sparket og at der ansættes en helt anderledes trænerprofil.
FC Nordsjælland, Silkeborg og Horsens (hold med "små" spillerbudgetter) har stor succes med teknisk fodbold, mens OB også ønsker at gå den vej.
Fremtiden er bedre teknisk fodbold hvilket også er påkrævet hvis AaB skal have større succes med at sælge spillere på transfermarkedet. Scouts fra klubber som Liverpool og Ajax som var til kampene mod Køge og Sønderjyske må virkelig være skuffede over niveauet (meget problematisk i henhold til at få solgt Lucas), i de kampe kunne spillerne vel kun anbefale sig til klubber som Torquay og Wrexham...
AaB har i mange år med stor succes prioriteret et stramt koncept baseret på en god defensiv og hurtige omstillinger (Backe, Hamrén og KN - kun i kraft af at han sikrede overlevelsen i ligaen).
Tiden er imidlertid til forandring, her tvivler jeg stærkt på at der er plads til typer som KN, Kuhn (der ikke ønskede at indføre mere offensiv teknisk fodbold i fcm) og PEA.