raekkeettre skrev:Jeg har aldrig oplevet en mere negativ stemning i et transfer vindue end dette...det er som om pengene er steget til hjernen og alt normal hjerneaktivitet er forsvundet.....I gamle dage (læs: 2-3 år siden)....var der en helt anden positiv stemning! Vi har vundet flere mesterskaber i superligaen end alle andre untaget FCK og Brøndby, vi er en traditionsklub....vi skal nok komme igen!!! Vi har været ved at rykke ned før og kommet MEGA stærkt tilbage selv uden penge....rolig...lad os prøve at bakke op om klubben og de mennesker der er ansat i vores klub!!! Jeg synes dælen det er syyyygt negativt det her...selvom jeg godt ved det kun er 4-5 der pisker en stemning op...men vi giver dem ALT for meget plads og rum...
Efter år hvor man nærmest måtte sidde på kassen, fordi der ingen penge var, så er det fortvivlende hvor dårligt klubben rent sportsligt har forvaltet mulighederne siden mesterskabet i 2014. Vi er gået fra at være et hold de andre skævede misundeligt til, og til at være AGF nr. 2, der nu i 1,5 år har været så usigeligt ringe at det gør helt ondt. Vi er blandt de 3 ringeste hold i ligaen de sidste 25 kampe. Vores spillestil er slået totalt i stykker, vores talenter virker til at være middelmådige og vores indkøb har, over en bred kam, været både fejlscoutede og medført en lavine af dårlige beslutninger.
Vi har skiftet stort set alle trænere i ungdomsafdelingen ud, og mistet den mand der i årevis bandt ungdomsarbejdet sammen, sammen med PEA.
Der er ingen udvikling rent spillemæssigt, og det generationsskifte på midtbanen, der uundgåeligt indtræffer i løbet af de næste 12 måneder, ser ud til at blive et lotteri hvor det er lidt svært at se hvem der skal agere afløsere. Angrebsmæssigt har vi aldrig været dårligere, og forsvaret sejler fuldstændig... igen.
Jeg begriber ikke, at man kan se tilbage på det her halvandet år (med guldsæsonen og holdet i 2014 i relativt frisk erindring), og tænke at det er et spørgsmål om tid før alting klapper.
Jeg har meget svært ved at sidde og se på at der bliver taget den ene dårlige beslutning efter den anden rent sportsligt, midt i en periode hvor vi qua vores økonomi som minimum skulle være med i top 6, og helst omkring de europæiske pladser.