Buzz Killington skrev:
Hvor i himlens navn har du dog lært at det er ok at ignorere datapunkter bare fordi de er outliers? Hvis du absolut vil, skal du have et meget stærkt separat argument for at den outlier henviser til en særlig omstændighed, eller fejlkilde. Ellers må du acceptere at den er et modeksempel for konklusion du forsøger at underbygge. Har du også fjernet datapunkter for de outliers hvor hans hold scorer uforholdsvist få mål?!
Der er desuden ikke noget overraskende i at man scorer få mål og har en negativ målscorer, når man slutter under midten i tabellen, ligesom de heller ikke er overraskende at holdene over midten generelt scorer flere mål, og har en positiv målscore. Hvis du skal argumentere noget hjem skal du ud og vurdere om man underpræsterede i forhold til spillermaterialet. Sæt i gang. Var AGF's hold til mere? Var Farum/FCN til mere end to pokalsejre og placeringer under midten?
Selvfølgelig tæller den første sæson som modargument. Jeg har aldrig påstået andet. Jeg vil dog stadig vove den påstand, at 177 kampe taler et noget tydeligere sprog end 33. Jeg synes det er helt rimeligt at kigge på hans første sæson og påstå at han altså har vist, at han kan spille offensiv fodbold, og have gode sæsoner. Men det er bare ikke det billede man ser over de næste (næsten) 6 sæsoner.
Der er naturligvis flere ting der spiller ind, og primært FCNs relative styrke ift ligaen. Det er ikke noget jeg hverken kan, eller gider, foretage mig lige nu. Men når man kigger på truppen i 2010/2011 og truppen i 2011/2012 (FCNs forstås), så er det ikke fordi der er voldsomt store ændringer (Mtiliga og Beckmann er forstærkninger - Men ud gik også Nordstrand, Emil Lyng og Oviedo). Alligevel går man altså fra en 6. plads til en 1. plads og sæsonen efter en 2. plads. Der er mange ting der spiller ind, men der er også noget der tyder på, at Hjulmand tilsyneladende kunne få noget mere ud af materialet.
AGF har mange problemer, og jeg er sådan set enig i, at Wieghorst næppe er/var det store problem. Men spørgsmålet er jo så bare, om vi virkelig i AaB skal være tilfredse med en træner der måske/måske ikke har præsteret nogenlunde med et nogenlunde dårligt materiale. Altså hvad er det man har ansat Wieghorst på? Det er næppe den første sæson, der ligger 10 år tilbage, og det er næppe tiden i AGF. Men hvad er det så? Jeg har virkelig svært ved at se det.
Der er da heller ikke noget i hans AaB tid, der på nogen måde giver en håb om, at der rent faktisk ligger en dygtig træner, eller taktikker, gemt et eller andet sted derinde. Det bliver hurtigt sådan noget ligegyldigt spillen rundt og en alt for defensiv tilgang til opgaven.