Brodernumsi skrev:Jakobsen skrev:Jeg synes vi må se på forudæstningerne for efteråret når vi laver vores bedømmelse. Så kan det godt være der er en masse spillemæssige ambitioner som er vi er stykke fra, men præstationen skal også set relativt ifht. udgangspunktet. Udgangspunktet er for mig at, vi i sommer stod med et ungt hold og relativt stor udskiftning hvor der primært kom udenlandske lottokuponer ind. Læg dertil, at det hurtigt stod klart, at holdet slet ikke var dygtigt nok eller en stærk nok enhed til at opfylde de spillemæssige ambitioner. Ifht. den præmis vurderer jeg således:
- Wieghorst: 10
Wieghorst fik først sat proppen i og har derefter fået holdet til at fungere som en rigtig stærk enhed. I takt med efteråret er skredet frem er resultaterne blevet bedre og bedre og man begynder også så småt at kunne hvad de offensive ideer er. Jeg synes Wieghorst vinder fordi han har fået skabt et hold der er en mentalt stærk enhed og skabt en robusthed der kan være med til at skabe fundamentet for at flytte os hen imod den spillemæssige ambition. Jeg havde frygtet, at Wieghorst ville være en DBU idealist af væsrte skuffe og det ville bringe os in deep shit, men han har stille og roligt skabt en enhed der vinder og er meget svære at slå. Som Hamren sag så skabes et godt fodboldhold nedefra og det er præcis det Wieghorst er ved at gøre. Det der trækker ned for mig er omvendt, at vi har set Oliver Abildgaard på kanten lidt for mange gange.
- Tilgange: Gennemsnit på 5.16
Okore: 7
Begynder efter en lidt sløj start virkelig at se skarp ud og kun den svage start og til tider lidt for hyppige personlige fejl holder ham fra en god karakter. Jeg tror på vi har meget i vente fra Okore.
Pallesen: 4
Det har været meget jævnt og han har slet ikke været noget "monster" som offensiv wingback i Henrik Dalsgaard klassen. Mindre kunne også gøre det, men jeg savner en mere markant og stabil presence fra Palle. Jeg har dog langt fra afskrevet, at det kan komme. Den største risiko for Pallesen er nok, at i 3-4-3 kan Børsting lige så godt være back.
Rinne: 10
Nærmest perfekt start i AaB og meget lidt holder fra et 12 tal. Det er helt vildt at se alle de bolde som Larsen tabte eller ikke greb, som Rinne bare tager uden at anstrenge sig.
Lesniak: 4
Ikke for alvor shinet, men stadig gjort en fornuftig og solid indsats. Havde troet en central midt fra et Premier League hold kunne lidt mere offensivt alene fordi han er skolet i deres skole. Omvendt kan han sagtens være Würtz's afløser og er pt. milevidt foran Kakeeto, MC og Abildgaard.
Rolim: 4
Virkelig gode indhop, men har spillet for lidt. Jeg køber ikke alle teorierne om det udelukkende skyldes Wieghorsts kontrollerede tilgang til tingene. De har givet været nogle formmæssige ting at arbejde på og måske også nogle relationelle. Derudover har der vel også været en prioritet at finde den formation og stamme der virker og nu da vi har det er der nok også bedre muligheder for typer Rolim og Thellufsen.
Pavol Safranko: 00
Kan slet ikke se han har niveau eller kompetencer til at styrke os. Typen er rigtig, men hans niveau er rystende ringe. Jeg er med på, at han skal fodres men jeg kan dælme ikke se noget lys i ham her. Pohl er lyssår foran og Safranko er IMO fyld.
Michael Lansing: Udenfor bedømmelse
Lansing har desværre endnu ikket fået chancen for at konkurrere med RInne, men bulletinnerne var lovende i optakten. Jeg synes derfor ikke det er fair at vurdere Lansing da det nok var mening han skulle have spillet.
Tamati Williams: 02
Har løst den opgave han skulle som tredje målmand og derfor kan det vel godt kaldes bestået da det aldrig har været meningen han har skullet spille.
Allan Gaarde: 4
Gaardes indkøb har gjort det ganske godt og det er et bedre vindue end længe det da fejlskuddende ikke ser ud til at være så mange. Indtil videre er det kun Safranko der ligner et sådant. Det trækker dog ned, at vi ikke fik en kvalitetsangriber og en kreativ kant med kvalitet. Derfor bliver det ikke mere end et 4-tal. På den positive tide slap man af med Holgersson og Sloth, hvilket var en befrielse.
Jeg er så gammel, at jeg ikke kender den nye karaktertabel, men så vidt jeg ved er et 4-tal vist mere end bestået, og det synes jeg overhovedet ikke Gaarde lever op til.
Han har fundet nogle gode spillere til forsvaret, men vores angreb, som har manglet kvalitet i meget lang tid, er slet ikke blevet forstærket med de profiler man kunne forvente.
Vi er enige i, at der mangler profiler men omvendt må vi også erkende at der er sket en del gode tilgange i Rinne, Okore, Palle og Lesniak. Rolim ligner også en der måske kan blive til noget, men nu må vi se. Jeg er enige i dig i manglerne og især Safranko ligner en gedigen skuffelse, men jeg synes helheden ender på et 4 tal (som svarer til 7 på den gamle skala).