Pastorius skrev: ↑7. jun 2019, 14:03
FIDEL skrev: ↑7. jun 2019, 13:26
Ja det har vi vel, men Friis ønsker at spille mere direkte, og derfor vil han gerne spille med 2 deciderede angribere foran Lucas.
Jeg gad godt vide hvordan vores sæson var blevet, hvis nu Friis ikke havde sadlet om 4 kampe inden grundspillet sluttede. Det var der han gik væk fra vores normale opstilling.
Jeg synes dog Kaufmann kommer frem til chancer, når han er med. I Århus skaber han tilmed et par chancer til sig selv, og i hjemmekampen imod Hobro kom han frem til 3 store chancer i boksen. Han fik ikke scoret, men det skal nok komme - medmindre han er en ny Pohl, hvilket jeg ikke tror han er. Under alle omstændigheder er det faktisk imponerende, at han kommer frem til så meget allerede. Han har nogle evner i boksen som Weert ikke har.
Jeg synes sgu det er lidt mærkeligt at alle vores trænere siden Kent gerne har villet spille mere direkte. Det er jo synd at sige, det har fungeret bedre, end da vi trillede den rundt - længe - indtil der opstod et eller andet vi kunne bruge til noget.
Wieghorst spillede jo det modsatte af direkte, og det var for alvor i hans æra, at mange tilskuere blevet skræmt væk fra stadion. Vi havde stort set ingen skud på mål i perioden.
Som jeg og en del andre ser det, er vores problem nu, at der ikke for alvor er sammenhæng mellem Friis ønske om at spille mere direkte med 2 angribere, og så spillermaterialet.
Når vi spiller med 2 rene angribere, så er det vigtigt i en 4-4-2 formation, at vores kanter kan arbejde godt både defensivt og offensivt, og det kan vores kanter ikke, særligt ikke Kusk. Og det er jo derfor Friis er gået over til at spille med 3 helt fremme, og så Lucas centralt sammen med 2 hårdtarbejdende spillere (MC, Abildgaard/Børsting), som skal arbejde defensivt for Kusk og resten af offensiven.
Så længe vi har Kusk og Lucas i truppen, får vi nok denne lidt skæve opstilling at se.
Men så giver det faktisk bedre mening i min verden at spille en 3-4-3 formation, hvilket giver os større muligheder for et højere pres - ligesom fcm gør det.