jonas386 skrev: ↑14. apr 2021, 16:43
Vi står markant svagere i midterforsvaret end vi gjorde da sæsonen startede. Om Granli og Hagelskjær så er hentet i stedet for den ene eller anden er ikke så væsentligt. Det væsentlige er at vi nu har en bagkæde med en god spiller, et talent og resten er spillere der ikke har det tilstrækkelige niveau. Nu har Inge hentet tre midterforsvarere (Granli, Hagelskjær og Prijovic) og umiddelbart er alle tre ringere end de startere vi havde i forvejen.
Vi var ikke dækket godt ind på den centrale midtbane. Pedro kom samtidig med at vi solgte PO, og Hiljemark sidst i vinduet. Fossum har været svag på den centrale midtbane, men heldigvis lidt bedre på den offensive. Hvad Olsen er værd og ikke værd er jo svært at sige. Vi har ikke brugt pengene på noget hvor vi er blevet bedre som fodboldhold, og så er det svært at argumentere for at det har været et godt bytte. Hvor mange point skal man skyde på at de 6'ish millioner har indbragt os? Afløseren har ikke ligefrem været en succes indtil videre fordi han ikke spiller.
Patrick Olsen havde formentlig spillet samtlige kampe i sæsonen hvis han var blevet, og jeg er slet ikke i tvivl om at han ville have gjort det bedre end tilfældet har været i GF', og været mere værd på banen end både Kakeeto, MC og Højholt. Du kan også smide Pedro med i ligningen der i foråret har haft store mangler og vel kun spillet 2-3 gode kampe. De fleste af PO pengene er vel gået til Hiljemark, og der kan vel dårligt være to meninger om hvem der har haft den bedste sæson af de to.
Jeg kan se at stalkeren fra bold.dk forum, Randy Marsh, mener at det er en rigtig kæberasler du har leveret her.
Tænk sig, at en voksen mand kan bruge dag ud og dag ind på at ændre sin signatur, og referere til mig i samtlige AaB-tråde. Sørgeligt.
"14. apr 2021, 16:43
And the winner by knockout...
Jonas386 !!!"
Ja, i min optik er det vist mere et synsningsindlæg med mangelfulde begrundelser.
1. Prijovic er hentet til U19-holdet, og du har ikke set Hagelskjær spille. At vi får en venstrefodet central forsvarsspiller kan gøre ret meget godt for opspillet.
2. Fossum har spillet en mindst ligeså god sæson som Patrick Olsen gjorde, hvad angår offensivt output.
Patrick Olsen er ikke 20 mio. værd, og det er hvad AGF betaler ham over 5 år inkl. transfer. For os var det et rigtig, rigtig pænt salg. Sammenlignet med hvad vi har fået for andre spillere, og med udsigt til en markant højere løn end han fik under sin debutsæson.
Olsen var desuden ekstremt afhængig af Lucas Andersen. Der er en grund til at man i AGF nu bruger ham længere tilbage på banen - han har slet ikke formået at slå igennem som kreatør og afslutter, og grundlæggende været en skuffelse.
Både træner og sportschef mente ud fra underliggende data, at der var en risiko for at han ikke kunne levere på samme niveau igen og du glemmer jo også at han faktisk blev flyttet rundt på holdet i de sidste kampe. AaB ville noget andet, og set i bakspejlet tvivler jeg på vi nogensinde igen får 8 mio. for en Superliga-spiller midt i tyverne uden videresalgspotentiale, og uden stabilt niveau over flere år.
Hvad du er i tvivl om er jeg sådan set bedøvende ligeglad med - vi kan konstatere at træneren og sportschefen, der har adgang til alle data i kamp og træning mente noget andet. Deres mening er formentlig noget mere kvalificeret og velunderbygget end din synsning, jonas.