Det var min fornemmelse, som er det eneste jeg sidder med lige nu, at Odada løb forvirret rundt, især i 1. Halvleg. Det kan godt tænkes at de 15 minutter i 2. Halvleg var lidt bedre fra ham, jeg skal have set de første 15 min igennem og deres kontramål igennem igen. Men han var umiddelbart heller ikke en spilstation Widell kunne bruge. Det er ikke nemt at komme ind når der smides mange bolde væk, og vores system ikke sidder i skabet. Men jeg dømmer ham først og fremmest på den 1. Halvleg. Ask havde dog samme betingelser i de første par kampe, så det samme gælder for ham.Stegosaurus skrev: ↑10. mar 2024, 18:00Fin kamp af Noel, alt taget i betragtning. Og godt indhop af Ross. Odada får meget kritik..... ja.... Men han PRØVER at vinde bolde og han PRØVER med nogle offensive aktioner. Og lykkedes også med en del aktioner. Odada er stadig lysår bedre end Højholt, som intet tør eller prøver.YentotreKaffe skrev: ↑10. mar 2024, 17:37Vores spillere viser god karakter og vilje, igen, det er så klasse at se.
Vi løber dog meget fejl af hinanden endnu, og det var vores største problem i dag, så vi tabte for mange bolde. Kredit til Vendsyssel der slår tingene fint i stykker også. Men boldtab skabte lidt for mange omstillinger på os. Vi kom meget i undertal og fik ikke nok spillere med i spillet, igen de løb meget og fik slået en del i stykker.
Det var som om der ofte manglede en spilstation derinde, mest centralt, selvom Vendsyssel skal have noget kredit. Men burde en af angriberne ikke trække mere ned i banen og tilbyde sig? f.eks front angriberen, og så kan vores 2 hurtige fløje løbe i dybden. Eller vores backs Jeg så ikke nok efter, men der var i hvert fald for få spilstationer for Widell og Odada løb rundt ved siden af sig selv.
Ross kom ind med et rigtigt fint indhop, dejligt, måske han skal prøves på toppen i det nye system. Helenius har er sat længere tilbage i sin genoptræning hørte jeg.
Og så også et KÆMPE cadeau til vores 17 årige Noel, der går direkte ind i centerforsvaret, på et hold der ikke er sammenspillet. Jeg vil ikke vurdere hvem der laver fejl ved 1-1 målet, men han gik ind og redede et mål da Odada hel-kiksede inde i feltet. Faktisk en rigtig skidt kamp af ham. Måske man skal lade være med at bruge ham når der er så koldt. Jeg fik drukket hvad der føltes som alt for mange kopper kaffe for at holde varmen.
Nu kommer der en mindre landskampspause efter næste kamp vi kan bruge, vi har været for stressede med bolden i det nye system. Løbene skal også trænes for hinanden.
Faktisk kom Ask ind og hjalp med at stabilisere spillet, fra min position. Der kom mere ro på. Jeg så enormt gerne at Ask får muligheden i Farum, for der er en spiller gemt i ham. Men vi skal tilbyde os meget mere for hinanden, så vi ikke stresser så meget med bolden. Jeg forventer at det her skal tæskes igennem på træningsbanen, der må være nogle af angriberne der tilbyder sig mere, og kun en der løber når der ikke er noget rum. Vi skal evt have fundet en front angriber der passer bedre, der kan trække ned, er det Ross? For jeg er parat til at prøve ham på den plads.