Når det er sagt så er det vigtigt at være opmærksom på, at subtoppen (placeringerne 2-6) ligger uhyre tæt placeret, der skal således kun et par nederlag til før vi risikerer at dale ned på en 6. plads.
Mange eksperter spåede før sæsonen AaB en svær sæson, hvor fokus skulle rettes mod at undgå nedrykning. Holdet har effektivt gjort eksperterne til grin, hvilket er fantastisk. Det er gået over al forventning, hvilket jeg må indrømme også har overrasket mig. Jeg havde frygtet denne sæson, men heldigvis har drengene vist imponerende takter. Til tider og især i starten af sæsonen spillede holdet fantastisk, i perioder spillede AaB noget af ligaens flotteste fodbold.
Her på det seneste har det dog været tydeligt at modstanderne har læst os, hvorfor der skal arbejdes med nye angrebsvarianter i vinteropstarten. Selv om Lucas svingede meget i niveau så er det først efter salget til Ajax Amsterdam, at det for alvor er blevet tydeligt hvor meget Lucas betød for offensiven.
Overordnet set har resultaterne været fantastiske i efteråret vores forudsætninger taget i betragtning, men der er også et par andre meget positive ting jeg vil fremhæve. Dels at der er kommet noget bedre styr på økonomien, hvilket kan vise sig at være helt afgørende. Der er virkelig skåret helt ind til benet, hvilket truppen tydeligt bærer præg af. Truppen er nede på 20 spillere, hvorfor det forhåbentlig er slut med yderligere udsultning af førsteholdstruppen.
Det er super at der er bedre styr på økonomien, men den store udfordring fremadrettet ligger i, at vi er blevet mindre konkurrencedygtige i forhold til vores direkte konkurrenter i toppen (OB, FCN, AGF og måske Randers). Disse klubber har nogle økonomiske handlemuligheder som vi kun kan drømme om, hvilket endnu engang understreger hvor imponerende det er at vi overvintrer på 3. pladsen.
Endelig er det også værd at fremhæve de unge spillere. Her i efteråret har de unge spillere virkelig vist format og har hævet niveauet. Lucas, Kusk, Helenius, Dalle og N. Larsen har været mest fremtrædende. På hver deres måde har de gjort det rigtig godt, mens Ahlmann og Wichmann er noget mere anonyme (kan godt frygte at Ahlmanns og Wichmanns udvikling er stagneret, men på den anden side kan man ikke forvente at alle unge spillere udvikler sig til superligaprofiler).
I det hele taget er efterårssæsonen kendetegnet ved at en række unge spillere har fået deres gennembrud. Det er således ikke kun AaB der har forbedret talentudviklingen, det er også imponerende hvad de unge spillere i klubber som AGF, FCK og OB har vist.
Efteråret har været kendetegnet af de unge spillere samt Augu, Würtz, Lasse og KEP der udgør rutinen og fundamentet på holdet. Curth ser jeg derimod som en af de største skuffelser i efteråret.
Curth er "over the hill" og forhåbentlig færdig i klubben til sommeren 2014 hvor kontrakten udløber. Kayke har på trods af meget begrænset spilletid også været en skuffelse. Kayke har et stort potentiale, hvilket vi slet ikke har set i efteråret. Hvorfor Kayke ikke performer skal jeg ikke kloge mig på nu, men han ligner en færdig spiller til sommer.
Ser frem til en super spændende forårssæson hvor der skal kæmpes benhårdt for at bevare topplaceringen
PS. Beklager at indlægget blev lidt langt


