Lindvang skrev:Nu skal vi ikke spolere julefrokosttråden, men jeg mener faktisk, at debatten er lidt vigtig. I hvert fald er jeg meget nysgerrig efter nogle helt konkrete svar på, hvorfor noget burde være i ASC-regi og andet ikke.
Jeg har intet dårligt at sige om ASC, så det handler ikke om, at jeg er modstander af foretagendet. Det giver helt sikkert nogle fordele, såsom blade, fribilletter, særpriser på kluns, etc., som jeg så vælger fra. Men i forhold til det at se bold, hyre busser, spise pølser, æde julemad i København, så kan jeg virkelig ikke se berettigelsen.
Det er jo heller ikke sådan, at man ikke må besøge Éamonns pub, hvis ikke man har et ASC-kort i lommen.
Jeg er som sagt slet ikke ude på at skulle fare frem overfor noget, men jeg har bare meget svært ved at se det, og savner argumenterne. Kunne I ikke prøve at diske op med noget?
Jeg vil gerne svare på din liste af ting, som du ikke kan se mening i...
Se bold - ingen problem. Man behøver ikke være medlem eller noget for at gøre det. Jeg synes det er glimrende at der kommer så mange til kampene på Utopia, selv de forhadte mandagsudgaver, og det er tyk som tynd, medlemmer af ASC og ikke medlemmer.
Hyre busser - . Grunden til at et medlemsskab af ASC er nødvendigt for at køre med netop ASC busserne er momsregler som gør, at hvis ikke det er for medlemmer af foreningen, så skal der betales moms af kørslen (eller noget i den dur - har været debatteret og dokumenteret til hudløshed i AaB fodbold forummet). Der er ikke nogen som helst der forhindrer dig eller en hvilken som helst anden at gå ud og hyre en bus og køre til udebanekampene.
Det jeg ikke tror du har med i den "ligning", som du ikke kan få til at gå op, er den personlige risiko som den person der arrangerer løber. Jeg lagde selv 2000kr. ud af egen lomme da vi tog til Farum - det er i sig selv ikke det vildt voldsomme beløb, men skulle du til at lægge ud, betale depositum eller lignende for én-to busser, som skal køre med AaB fans fra Utopia, så er det andre summer vi snakker. En bustur til Odense for 40 personer koster eksempelvis omkring 12.500kr i kostpris - hertil kommer evt. tillæg for bro.. En stykpris på et sted mellem 310 - 330kr. pr sæde - forudsat, at alle pladser er besat! Problematikken, som jeg ser den, er, at folk generelt er nogle spader til at melde sig til og ikke mindst betale for sådanne ture - det vil sige, at du har et hyr med at skulle rykke folk, holde øje med indbetalinger, evt. aflyse, tilbageføre penge, opkræve flere, hvis ikke alle sæder er solgt, etc.
Som forening har ASC KBH (via hovedforeningen) langt bedre muligheder for at få rabatter og forlænget afbestillingsfrist. Da jeg sad i bestyrelsen for ASC KBH var aftalen med busselskabet at vi kunne aflyse op til 5 arbejdsdage inden afgang. Sådanne betingelser får du simpelthen ikke som privatperson. Derudover er der en garantistillelse for betaling fra foreningen, hvilket vil sige, at de penge der måske har været i overskud på visse ture (og ved ølsalg i bussen!), kan gå til at dække evt. underskud ved manglende salg af sæder. Sidst men ikke mindst er der en administration som hjælper til, hvilket er noget af det kontingentet går til. Hvis ikke den var der, så hvilede alt arbejdet på bestyrelsen, hvilket ikke er få timer...
Spise pølser - den har vi vist vendt før - At ASC KBH har solgt pølser til alle, kan jo bare være til din fordel. Med andre ord, nej, du behøver ikke være medlem. Men det er sikkert og vist, at til de arrangementer hvor der er blevet grillet, er der kommet flere medlemmer til - simpel hvervning, hvor der er nogen der sætter pris på det arbejde ASC KBH gør, og derfor melder sig ind. Det kan godt være, at det ikke berettiger ASC KBHs eksistens, at der bliver smidt tarme på grillen en gang imellem, men jeg gad godt se hvor mange gange det ellers ville ske, hvis ASC KBH ikke var der....
Æde julemad - hele denne diskussion startede med, at ASC blev spurgt, om de ville sponsorere noget til den quiz der kommer til julefrokosten (correct me if I'm wrong?). Svaret var så nej, hvilket jeg selv mener er forkert, da det er lige så meget hvervning som pølsesalg er. Anyway, hvis ASC havde sagt ja til at sponsorere, lad os sige et gavekort til AaB Shoppen, havde jo ikke gjort det til et ASC KBH arrangement - ville du have nægtet at modtage præmien, såfremt du ville have vundet? Hypotetisk spørgsmål, ved det godt, men at du gør det til så meget "sovs", at du ligefrem ville melde pas på arrangementet, det siger vist mest om din idealisme end at ASC ønsker om at "kuppe" julefrokosten eller sovse den ind, for nu at bruge dit favoritudtryk!
Jeg har skrevet det før, og jeg gør det gerne igen igen igen... er man medlem af en forening, så opnår man visse fordele. At ASC KBH har sin berettigelse viser antallet af medlemmer - der er mange der gerne vil støtte ASC og dermed TIFO, medlemsarrangementer som eks. indendørsturneringen, etc. Jeg synes så, der mangler tiltag, som gør det endnu mere attraktivt at være en del af lokalforeningen - det har jo ikke noget med at gøre, at jeg ikke er interesseret i at være sammen med eks. dig, eller andre som ikke er medlemmer - blot at jeg ønsker at jeg får mere ud af de 175kr. jeg betaler om året...
Du er sikkert død-uenig i ovenstående, og fred være med det. Som Senior også skriver, så er det nok den langt overvejende del af ASC KBHs medlemmer, som er glade for deres medlemskab. Det I sig selv siger vel noget om foreningens berettigelse?