Her vil jeg tillade mig at være lidt uenig. Noget af det der skal til for at vi har held med vores strategi om at bruge egne unge spillere er jo, at vi tjener (gode) penge på dem. Ikke at vi falbyder dem. Ligesom på de øvrige forretningsområder er der et potentiale der kan indfries - og på transferfronten er det kæmpestort!Pastorius skrev:
Så længe vi har den økonomi vi har, og bliver ved med at lave fornuftige sportslige resultater er det jo svært at kritisere det der gøres med substans, selvom man gerne havde set nogle af mellemregningerne været anderledes - men det er altså mellemregninger.
Hvis vi flopper foråret sportsligt, så bliver der nok mere fokus på om det er den rigtige strategi vi bruger.
Modsat f.eks. på tilskuerfronten, hvor der ikke er tegn i sol, måne og stjerner på at vi bliver mere attraktive, bare sådan lige.
Gaarde har gjort det meget klart, at strategiplanen dækker nu og de kommende par år. Men på sigt er der ting der skal gøres bedre og på en anden måde. Man har signaleret, at man vil bruge flere penge på at scoute så man får de rigtige spillere, som en del af denne strategiplan - altså køb af spillere. En mindst ligeså vigtig del af forretningsmodellen er naturligvis at optimere indtjeningen på de spillere man sælger.
Derfor er kritikken rimelig - transferindtægter er ret afgørende for at klubben kan tage næste step. Det vil give os perioder, hvor vi kan ånde mere frit ifht. gradvist at løfte det sportslige sigte, og ikke mindst økonomisk bevæge os derop hvor den sportslige målsætning om top 4 hører til.