1. Jeg kan ikke mindes at have set en AaB spiller der ikke gav sig 100% i kampene måske med undtagelse af Helenius.Klaus skrev: ↑8. jun 2018, 12:53Jeg tænker egentlig, at debatten om Kuhn kun er et symptom. Helt grundlæggende har følelserne omkring AaB ændret sig. Før i tiden var der sådan en - os mod verden følelse. Der var smæk for skillingen i hjemmekampene, hvor både spillere og publikum gav, hvad de havde i sig. På tribunen blev det ikke accepteret, hvis spillerne lignede nogen, der ikke gad. Følelserne var ofte uden på trøjen, og i en periode blev de følelser personificeret af netop Kuhn. I dag er stilen helt anderledes og meget mere beregnende.
Jeg er helt afgjort grænseløs naiv, når det kommer til fodbold. Men jeg synes altså også det betyder noget, at man bliver underholdt, at man mærker en samhørighed med spillerne og klubben. Den følelse havde jeg med Lynge, mens det er som om Gaarde befinder sig på en helt anden planet. Wieghorst er vel så langt fra Kuhns følelser som man kan komme. Spillerne bliver mere og mere en grå masse, ingen tør rigtigt at skeje ud. I vores trup er det vel kun Riisgaard og Okore der sådan for alvor forsøger at etablere et bånd til tilhængerne....
Tilskuertallet rasler ned. Og mens man i de forfærdelige Pehrsson-dage nærmest var klar til at vælte hele stadion, fordi vi var så ufatteligt kedelige at se på. Ja så er man nærmest ligeglad i dag. Man stemmer med fødderne og bliver væk. Imens sidder vores ledelse i et eller andet tårn med kikkerten for det blinde øje. Nordjyllands stolthed er ikke længere alene på markedet, men i en konkurrencesituation med håndbold, ishockey og 2 andre superligahold.... Det er i det lys, at man bør gøre alt hvad man kan for at få følelserne omkring AaB i kog igen. Og det er jo netop de følelser, jeg tror Kuhn kunne vække. Det var i hvert fald et forsøg værd.
2. Fodboldkulturen på stadion har ændret sig markant de senere år ja, men det er jo ikke kun i AaB, men i hele landet er tilskuertallene dalende og stemningen ligeså, men jeg tror nærmere det er en tendens i samfundet end lige nøjagtig i vores klub.
Aalborg har ligesom mange andre danske byer ændret sig markant de senere år, det er ikke længere den grå arbejderby det engang var, i dag er der jo Caféer og restauranter på hvert et gadehjørne.
Klubhistorie og fanrivaliseringer betyder ikke noget for den brede skare af medløber fans, de vil hellere til Herning med klappepølser, og se Benhams tropper uanset hvor sjæleløst det er.
Når det så er sagt, så er jeg helt enig i, at tøre kiks som Wieghorst og Gaarde ikke hjælper på den manglende begejstring