Alt andet end en sejr på søndag over kriseramte Sønderjyske vil være en kæmpe skuffelse. Hvis vi skal hænge på i topstriden skal der hentes 3 point. I denne sæson har vi været rigtig stærke på betonfortet i Aalborg, mens det har knebet noget mere på udebane.
Nemt bliver det selvfølgelig ikke da sønderjyderne vil kæmpe med næb og klør, men det er en opgave der skal løses. Skulle det imidlertid gå galt vil jeg ikke blive synderligt overrasket. AaB har det notorisk svært i rollen som storfavorit mod et kriseramt bundhold.
Da Ahlmann har karantæne bliver det formentlig følgende line up der starter:
Larsen
Dalsgaard - KEP - Lasse - Paddy
Kusk - Würtz - Risgård - Thomsen
RJ - AK
Jeg håber at Kent vælger Thelander på bekostning af KEP, men det kommer formentlig ikke til at ske.



