Sønderjyske er ualmindelig presset i bunden og de går et meget hårdt kampprogram i møde, derfor venter der helt sikkert et meget aggressivt hjemmehold, som vil gøre alt for at vinde.
Kampen bliver naturligvis svær, men når det er sagt så er vi selvfølgelig favoritter. Sådan skal det være når vi er et tophold. Det var dejligt at FCK smed point i Haderslev, ud over at det satte københavnerne endnu mere tilbage, så kan det forhåbentlig også være en advarsel til spillerne. Der skal kæmpes for hver en meter på søndag, når det er lykkedes så kan spillet sættes og sønderjyderne blive sat skakmat.
Mon ikke at der er genvalg til samtlige spillere fra i søndags:
Larsen
Patrick - Thelander - KEP - Ahlmann
Kusk - Würtz - Risgård - Thomsen
RJ - Spalvis
AK er fortsat skadet, mens Dalsgaard sikkert ikke bliver klar til kampen. Der skal tankes energi i denne uge. Fra på søndag går det løs med et heftigt kampprogram pga. pokalen.
Resultatmæssigt synes jeg godt nok at det er svært at forudse resultatet. Det kan ende med hvad som helst, men favoritværdigheden kan vi selvfølgelig ikke løbe fra.


