DenSataniskeHest skrev: ↑5. aug 2026, 07:24
Superior skrev: ↑5. aug 2026, 03:13
DenSataniskeHest skrev: ↑5. aug 2026, 00:28
Det var jo tydeligt allerede da de gik ind i klubben at de ikke havde kapital til at løfte klubben. Det var små penge de kom med og de brugte dem endnu dårligere. Nedrykningen fjernede desuden en stor del af de penge de kom med (den nedrykning havde dog ikke andel i)..
Men hvorfor fanden i hede hule helvede - havde jeg nær sagt- kom de så??? Og hvad pokker har man anvendt pengene til, når klubben uafbrudt har kørt med personaleudgifter til den øverste halvdel af Superligaen- og i stedet roder rundt i den nederste halvdel - af fucking 1. division?
Som ejere står SSE 22 med 100 % - ikke 99,999 % - af ansvaret for den her klub. Dette er et faktum på linje med, at jorden er rund, og at solen står op i øst og går ned i vest, uagtet at klubben kun blev nummer 8 i Superligaen tilbage i 2017, eller Børge Bach tabte en sodavand på gulvet i kantinen i efteråret 1994.
Dertil kan lægges det moralsk forkastelige i at blive ved og ved med at agere apologet for en flok fusentastere, der ødelægger den her klub i alle ender, leder og kanter. Det er i hvert fald ikke AaB, der profiterer deraf. Tværtimod!
Som jeg har forstået det og allerede skrevet så var det oprindeligt planen at der skulle være flere investor med i sse22 så de kom med flere penge.. Sikkert derfor rygterne om 150+m opstod.
Men de trak sig men de resterende mente deres måde kunne skabe noget og på den måde kunne de få testet deres system. Så kunne man sikkert få flere investor med til næste klub..
Omvendt var de ikke kommer så var klubben konkurs, tror ikke de lokale havde smidt 50m mere i klubben dengang..
Der er simpelthen ingen, der skal bilde mig ind, at de knap 15 millioner kroner, SSE kom med i første omgang skulle have "reddet denne klub fra konkurs" - det var omtrent, hvad salget af Allan Sousa indbragte, og langt under hvad klubben i øvrigt solgte for og sparede på spillerbudget alene i 2023, for slet ikke at tale om 2024. AaB kunne uden at blinke have kørt på det samme niveau i sæsonen 2023/2024, uagtet om SSE havde været der eller ej.
Til gengæld tordner klubben nu mod konkurs grundet det totale sportslige forfald, som netop er resultatet af SSEs
strategi med at sylte spillertruppen med et gigantisk fald i indtægter og komplet ufattelige underskud målt mod en stadig mindre omsætning som det såre logiske udfald af denne.
Og ikke desto mindre er det alligevel lykkes at bruge en masse penge, som AaB rent faktisk
har; nemlig til at sponsere en stigning i personaleudgifter, der synes omtrent proportionel med besparelserne i klubbens eneste værdiskabende led: spillertruppen! AaB er ... en fodboldklub! Dette synes at være kommet bag på SSE, hvilket igen får mig til at spekulere på, hvad der i grunden er foregået i de
år , hvor Thomas Bælum og Co. holdt møder med Peters - drengene og Co.
Havde det ikke været for sidste års brandudsalg - mere held end forstand - var klubben formentlig allerede gået konkurs, og jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan man bare skulle kunne opretholde det bizart lave nuværende niveau om 2-3 år, hvis ikke der sker noget meget voldsomt i denne klub. Vi skal nemlig heller ikke overse, at jævnsides med AaBs stagnation under Gaarde-æraen og totale forfald under SSE-æraen; har de øvrige danske klubber ikke stillet sig pænt op for at vente på AaB. AaB er yderligere ramt som følge af markant udvikling i langt de fleste andre klubber - hvoraf mange var lysår bagefter AaB for blot nogle få år siden - og dertil en håndboldklub, der er lige så dygtig og ambitiøst ledet, som AaB er håbløst ledet.