baresi skrev: ↑15. apr 2021, 11:50
IAO leverer simpelthen et formidabelt indtryk rent kommunikationsmæssigt. Nu har jeg læst hele artiklen for nordjyske idag. Han er på højde med Lynge, naturligvis med andre måder, men virkelig en af de bedste hvis ikke den bedste sportschef i suppen, til at kommunikere klart og tydeligt. Lidt ala brostrøm med corona :-)
Som andre stiller jeg naturligvis spørgsmål om hans indkøb. Er de nu rigtigt nok spottet. Nkada er i hvert tilfælde ikke. Men er det så ikke også ved at være det?
Hilje - jeg er stadig fan af den transfer og er sikker på det lykkes
Prica - jeg tror han blev gjort bedre end han er desværre, og er i min verden stadig en udviklingsspiller
prijovic - er købt som udviklingsspiller så regner jeg ikke med ham endnu
den højre angriber :-) - samme og jo ikke en start 11er.
samuelsen - synes jeg er okay spottet og en god løsning. Han har ikke braget igennem. Men der er tegninger til nogle gode ting hvis han anvendes rigtigt.
Virker til at der er en plan med de talenter udefra og de er også med til at rykke lidt på den nordjyske mentalitet.
Man kan måske "beskylde" ham for at han ikke fik hentet den angriber vi mangler, men jeg hører at der ikke manglede forsøg, og man rammer jo ikke altid plet.
På salgssiden synes jeg han gør det godt generelt. havde ønsket at de spillere han også forsøgt at komme af med OGSÅ var ude af døren for så var billedet af hans gøren og laden endnu mere tydeligt.
Nu kommer der en sommer og det vindue bliver afgørende. Specielt på IND siden. Løser han det så er det interessant og først der vi for alvor kan teste ham.
men hans visioner i klubben, for talenterne, strategien, for kommende salg osv. Hvis det ikke kun er varm luft så er det virkelig en proffesionel tilgang og super interessant.
Jeg er enig i, at Inge er en fremragende kommunikator. Her har AaB taget et kvantespring frem, og det skal man slet ikke undervurdere betydningen af i forhold til igen at gøre AaB mere relevante i dansk fodbold. Alene den kritik, vi modtager i TV3 og af Morten Bruun indikerer, at AaB igen er en klub, som andre end vi bemærker. Dårlig omtale er meget bedre end ingen omtale, jf. f.eks. Brøndby og AGF.
Nu skal han så bevise sig på transferområdet, og her er der plads til forbedring. Det er helt afgørende, at AaB om et år står et helt andet sted, end tilfældet er i dag. Den her sæson har været under al kritik.
Indkøbene skal være færre - og mere målrettede og fokuserede. Vi skal ikke købe tilfældige spillere i udlandet, der ikke er bedre end det, vi har i forvejen. Hvad i alverden skal vi spillere som Nkada, Granli og Rufo? Prica blev voldsomt oversolgt; han har slet ikke leveret og er også en spiller, vi skal af med, hvis ikke vi næste år ser et helt andet niveau. Prijovic? Tja, igen har svært ved at pointen i at hente en udviklingsspiller i Serbien, der til al overflod snart bliver 19 år og end ikke har været i nærheden af et dårligt kørende hold med et vaklende og skadesplaget forsvar; men ok, hvis man ser konturerne af en Bassogog, er det selvfølgelig ok at tage en chance i ny og næ. Det er dog betegnende, at den udrensning, som flere taler om herinde, i høj grad består af spillere, som Inge selv har hentet til klubben.
I forhold til næste sæson må vi håbe på at se Lucas Andersen og Hiljemark i fuldt flor; men det virker mere som from ønsketænkning end noget fra realiteternes verden, og klubben er nødt til at begynde at forholde sig til det forhold. AaB er helt afhængig af de to, da det nuværende hold simpelthen er for dårligt bare til top 6.